Det første danske Industrimøde

70 det er klart, at Bestatningen, som maatte paahvile Indbyggerne, vilde blive meget stor, naar det skulde indtage en isoleret Stilling. Naar det saaledes i den senere Tid har været omtalt, at Told- afgifterne i Holsteen iaar have været ftørre end i 1847, saa er dette et meget natnrligt Forhold, men de SlUtninger, man har villet udlede deraf, nemlig at Forbruget og Handelsomsætningen i det Hele er storre nu end dengang, funne ikke Uddrages heraf; thi det ligger i Sagells Natur, at Holsteen nit er nodt til at betale Told af mange Varer, hvoraf det ikke for betalte Afgift, hvilket altsaa maa bringe Tolden til at stige. Zeg er saaledes ovcrbeviist om, at dette Nesilltat tilsyneladende vilde stille sig endnu langt fordeelagtigere for den senere Periode, dersom det ikke opveiedes ved den Omstæn- dighed, at for 1848 blev Tolden af mange Varer, der egentlig kom fra eller gik til Kongeriget, betalt i Holsteen, medens den dog i sidste Instants maatte komme til at falde tilbage paa Forbrugerne i den ovrige Deel af Toldforeningen, nemlig i Kongeriget eller i Slesvig. Dette finder imidlertid nu ikke Sted. Den Stilling, hvori Holsteen befinder sig i denne Henseende, kan saaledes ikke ved- blive, men ved Bestemmelsen af, paa hvilken Maade den skal forandres, maa tages Hensyn til den Retning, Lovgivningen sand- synligviis vil tage i be Syd for Holsteen liggende Lande; derfra kan man Under ingen Omstændigheder afsee. I denne Henfeende er det Dem alle bekjendt, hvormeget der i den fenere Tid har været forhandlet i Tydskland, om at tilvejebringe en Told-Enhed i samt- lige tydske Lande. Jeg skal ikke her undersøge, hvorvidt dette vil lykkes eller hvornaar det vil lykkes, men saameget forekommer mig klart, at Bestræbelserne i den Henseende have, navnlig i den senere Tid, antaget en saa alvorlig Characteer, der synes, ikke alene fra bcu politiske men ogsåa fra den materielle Side, overalt at udtale sig en saa bestemt Bestræbelse efter, at dette skal skee, at jeg ikke tvivler paa, at det virkelig vil lykkes de tydske Stater at naae dette Maal, hvilket, og det maae vi note lægge Mærke til, er det natur- ligste. Naar der hos et Folk, som bestaaer af saa beslægtede og eensartede Dele som det tydske, er en saadan Bestræbelse efter at naae et vist Maal, saa kan man ikke tvivle om, at det, om ogsaa gjennem Kamp, vil lykkes det efterhaanden at naae dette. I beiuie Henseende ere visse Dele af Tydskland vigtigere for Holsteen end andre, og det er allerede afgjort, at Hannover og Oldenborg ville indtræde i en fuldkonunere Toldforening med Preussen; der er ogfaa i ben Henseende Underhandlet med Mecklenborg, men hvorvidt det