Norges Kirker I Middelalderen

86 Gotikens konstruktive dele. — Væg, vindu, portal. Fig. 248. Hjørnekonsol fra Hovedøens kloster. Efter tegning af Nebelong. Fig. 249. Vederlagssten fra korets omgang. Trondhjems domkirke. Fig. 250. Vederlagssten fra Utstein kloster. Fig. 252. Vederlagssten fra Vernes kirke. række stod apostle og helgener, der repræsenterede mag- ter, som greb ind saavel i livet som i evigheden. I den vestlandske gruppe findes ved Bergens dom- kirke en bueræKke med den samme nøkterne karakter, samtidig med at der merkes en tendens til at kombi- nere spidsbuerne og rundingerne sammen (fig. 260). Rundingen optræder ogsaa alene. Over nordre kor portal har vi en saadan med interessant normannisk orna- som er gruppens stilpræg egen (fig. 264). En enkel rundstav gaar op buen som ved flere af de enkle vest- landske vinduer. Det gotiske princip at løse op murvæggen forlangte for- størrelse af vinduet. Ar- bejdet med vinduet blev da ogsaa en af de gotiske kunst- neres kjæreste opgaver. I England har man endogsaa inddelt stiludviklingen efter vinduernes former. Men det tog tid før man vaagede sig paa de store vinduer. I begyndelsen grupperede man to og tre vinduer ved siden af hverandre. I de gotiske kirker paa landsbygden hos os sees i korvæggen ofte tre lansetformede vinduer (fig.215). Allerede i romansk stil stilledes vinduer paa rad, og i skrudhuset har vi fra overgangstiden motivet vak- kert komponeret sammen (fig. 256). I ottekanten har vi de spidse buer parvis med en runding over hvori kløver- bladsaabning (fig. 263). Fig. 251. Korets søndre arkade. Rundingen er en anden mentik (fig. 267). Den samme ornamentik forekommer i Mære portal og Naustdals nedrevne. Heraf udviklede sig den store pragtfulde rose, som blev den franske gotiks fest- ligste motiv og som paa vest- facaden i St. Chapelle findes i et af sine vakreste eksempler. St. Chapelle var jo mønster for den yngre Apostelkirke. I England findes den stadig i tverskibets gavl og et par gange ved vestfacader. Det almindelige i England er dog grindverksvindu. Fra Dragsmark kloster har vi fra midten af det 13de aar- hundrede underretning om en rose. Den beskrives som staaende over den høie Magnuskathedralen, Orknø. ældre lysaabning som nu sættes over de to lanset- vestportal, stor og rund, delt af 12 radier. Og paa Trondhjems domkirkes vestfacade har Absalon Pe- dersen seet en rose, og den er afbildet her paa Nidaros bysegl, hvor erkebispen sid- der i sin kirke ligeoverfor kongen i sin borg. En rose findes ogsaa i gavlen ved Stavanger kors østvæg. I den vestlandske gruppe har, som nævnt, vinduerne formede vinduer. I vestskibet har man samme motiv, en anden karakter, men man merker den samme ud-