Norges Kirker I Middelalderen

92 Høigotikens konstruktive dele. — Tag vindu, portal. engelske løsninger afbildes (fig. 275). Vandspyerne, afløbet for tagvandet, forvandles til levende væsener, der strak sin hals frem over bygningen. Gotikens kunstnere lod ofte her sin fantasi løbe og fremstillede drager, dyr og for- drejede menneskeansigter. Tidens lyst til karikaturbil- leder kom særlig frem her (fig. 286). Ogsaa brystværnet eller balustraden biir rigt dekoreret. Paa fig. 272 kan man paa omgangsvæggens kroning se, hvorledes en saadan balustrade arbeides. Samme firblads- motiv er fundet ved selve vestfacadens murkroning. Gesimsstøtterne udvikler sig paa det romanske grundlag. Rundbuefrisen blev spidsbuet som under ottekanten og koret i Trondhjem. Ansatstenene faar hoveder, hvori der lægges stor kunst. Paa korets omgang har vi i Trondhjem det klassiske motiv med løbende hund, ved skibet en bladverks- frise i rankeform. Dekore- rede kløverbladsbuer fin- des ved Stavanger (fig. 278, 279, 287). Et andet nyt dekorativt og konstruktivt blandings- motiv er det saakaldte vimperg, en vinduskroning i form af en spidsbue. En virkelig konstruktiv beret- tigelse har dette led sjel- den. Oprindelsen er selv- følgelig et foran portalen fremspringende beskyttel- sestag. Overføringen foran vinduerne ser man første gang i St. Chapelle om- kring 1245. I Magnus La- gabøters tid ser vi den Fig. 272. Stykke af ottekantens omgang, vistnok bygget eiter branden i 1328. i Stavanger og paa domkirken i Trondhjem har vi havt den over vestfacadens store lysfang. Et typisk vimperg findes ved Utstein kloster, vistnok kommet did noget senere som en indflydelse fra Stavanger. Paa de senere fik man de saakaldte krabber, løvverk opover de dekorative led, et motiv som sengotiken i høi grad udnyttede (fig. 241, 277). Vakre gavlblomster findes ogsaa i Stavanger domkirke (fig. 273). Paa flere af vore malede antemen- saler kan man studere denne gotikens karakteristiske dekorative udnyttelse af et konstruktivt led. Den gotiske portal bygger paa den romanske. I det ! " ■T ........................... dekorative gaar den langt videre. Man har endogsaa ved portalen et af de faa eksempler i gotisk bygningskunst paa, at Ornamentiken imellem spiller den første rolle. Dette biir ligesom straks fremsat ved gotikens første indgangsdør her i landet, nemlig ved den saakaldte „erke- biskopindgang“ paa ottekanten i Trondhjem. Den er lav og liden, rig paa indfald med gamle motiver i et eget hastig tempo ført over i den nye stil. Den maa ha virket næsten udfordrende i sin luksus paa de gamle trøndere, som havde vænnet sig til de tunge norman- niske stenportaler (fig. 181). Der var dog i vort folk en gammel smag for orna- ment, de elsket dekorativ pragt og fylde. I vore stavkirkeportaler kom jo dette sterkt til udtryk, midt under den norman- niske nøkternhed. Det er karakteristisk, at man i Trondhjem straks ivrig kaster sig over det orna- mentale stenarbeide og det synes, som man her har en virkelig forkjærlighed for rig dekorativ kunst. Rigere end „bispeindgan- gen“ er søndre korportal, den saakaldte „kongeind- gang“. Den bygger paa et motiv, som i England skal bli meget populært, nemlig portalerne med smaa figurer omgit af blad- verk. Baade bladverket og figurbehandlingen paa vor portal er ældre end de til- svarende portaler i Eng- land. Er det vor gamle dekorative smag som den engelske arkitekt i Trondhjem bygger paa eller er det æl- dre engelske motiver, hvis tidlige udformning er gaat tabt i moderlandet og som vi har bevaret et tidlig minde af? De smaa løvomkranste statuetter langs buen fortæller i en graciøs stil om Adam der arbeider i jorden og Eva som spinder, om skabelsen og syndefaldet (fig. 197). Overgangstidens portaler paa de mindre landsens kirker her nordenfjelds havde ofte et stilistisk uklart præg. Romanske og gotiske motiver gaar om hverandre. Paa rundbuer gaar det typiske gotiske ornament hundetand igjen og ved spidsbuer romanske motiver. I det hele