Norges Kirker I Middelalderen

Det ydre og det indre. — Højmiddelalderens kunstFølelse. 105 som fortæller at „Olav støber lod gjøre mig til hellig Olavs ære og for sin far Steinfins sjæl“. I almindelighed var det presterne som bekostet klokkerne. Gjerde kirkes klokke havde Erling prest bekostet, Svein prest bekostet klokken i Vikedal, Sigdals havde Alv prest og Tord bonde paa Havik bekostet. Klokkerne var viet til forskjellige helgener, hvad inskriptionerne fortæller, skription. Helt ulæselig er inskriptionen paa klokken fra Alstadhaug kirke, Skogn (fig. 330), hvor man ogsaa finder fremstillinger af St. Olav, en biskop samt et kongehoved støbt paa metallet. Hvad der ved middelalderen — jeg mener ved selve højmiddelalderen — imponerer os nutidsmennesker mest, er denne sterke fællesvilje i kulturarbeidet som i sam- Fig. 309. Alterforstykke fra Nes kirke, Lyster, Sogn. Bergens museum. snart til St. Olav, Franciscus eller Petrus og Johannes. Klokkerne havde ogsaa navn, hvad dog sjeldnere fore- kommer i vore indskrifter. En indskrift paa Kvinherred klokke fortæller at klokkens navn var: Katharina. Der afbildes tre klokker, en fra Sandeid, Ryfylke, nu i Bergens museum (fig. 325), en anden fra Lunde i Tele- marken (fig. 328), nu i Oldsagsamlingen, med en indskrift som skal betyde: „Ave Maria gratia plena“, men hvor klokkestøberen har lagt mindre vegt paa korrekt in- 14 fundslivet. Vor moderne udvikling er som bekjendt i meget individets. Middelalderen summerede viljerne, den enkeltes vilje havde liden betydning, den maatte underordne sig. Der er noget sterkt solidarisk over dette, og for „programmet“, de store ideer, viger personen. Det var ikke keiseren, men kejserdømmet man tjente, ikke paven, den enkelte, mægtige, men pavedømmets ide, den tradition, den glans, som stod af Petri stol som insti- tution. Til end yderligere at styrke den middelalderske