Norges Kirker I Middelalderen

nder arbeidet med denne bog har jeg stadig bygget paa to ß mænds forskninger, som hver paa sin maade har grundlagt ( \ studiet af middelaldersk norsk arkæologi nemlig antikvar Nico- laysen og prof. Dietrichson. Det faldt i antikvar Nicolaysens lod at gjøre det første grundige indsamlingsarbeide, bereise landet, under- søge, beskrive og bestemme fortidslevninger og faa disse opmaalet og tegnet. Meget er paa dette omraade endnu ugjort, men grundlaget er lagt. Prof. Dietrichson førte de mere almene kunsthistoriske syns- punkter ind i arbeidet og flere af vore arkæologiske spørsmaal fik heri- P gjennem en virkelig alsidig belysning. Ved siden af disse to mænd har en række arkitekter ved opmaalinger og undersøgelser git vegtige bidrag. Jeg skal blot nævne blandt de ældre stadskonduktør G. Buil, arkitekterne Chr. Christie, Trap-Meyer, H. M. Schirmer og H. Thorsen og af de yngre H. Jürgensen, O. Nordhagen, Fr. Pettersen og H. Sinding-Larsen. En speciel tak skylder jeg arkitekt Joh. Meyer, som med vanlig velvilje har stillet sit rige materiale til forskningens tjeneste. Arkitekt Carl Berner har tegnet i maalestok de arkitektoniske planer og detaljer og har ogsaa ellers git mig oplysnin- ger om sine undersøgelser ligesom arkitekt Nils Ryjord og Dr. Haakon Schetelig paa forskjellige maader har været mig behjælpelig. Det er meningen, at dette arbeide skal efterfølges med et tilsva- rende over norske kirker i nyere tid. Kjendskab til dette materiale med dets historiske vurdering er af den største vigtighed, da der endnu ved de fleste af vore kirker findes inventariesager fra disse aarhundreder bevaret. Landets store udstrækning og spredte bebyggelse gjør, at personlige kund- skaber hos de mænd, som har med at ta vare paa kirkeinventariet udover landsbygden, ofte er paakrævet, hvis ikke gjenstande af betydning for landets kulturhistorie skal ødelægges. Her er imidlertid faa forarbeider gjort og undersøgelser eller billedligt arkivmateriale eksisterer omtrent ikke i vore samlinger. Man tillader sig derfor i ærbødighed at henstille til private, som skulde være i besiddelse af tegninger og fotografier af kirker og kirkeinventar velvillig at underrette forfatteren herom. Haslum kirke er efter en gammel opmaaling i fortidsforeningens arkiv nævnt som middelaldersk korskirke. Vingerne er efter senere opmaaling, pi. 16, som man vil se fra nyere tid, hvilket jeg først da disse ark var trykket fik underretning om. Det hele arbeide er blit betydelig forsinket, hvad hverken museet, trykkeriet eller forfatteren er skyld i. HARRY FETT.