Norges Kirker I Middelalderen

38 Den romanske kirkes opbygning: Taarn, tag, portal, søile, vindu. gang til koret. Indgangen paa sydsiden var for mænd, den anden paa nordsiden for kvinder. Der var sym- bolik i dette ogsaa, og man ser i tidens theologiske literatur at dette betegner, at ligesom sydmuren opvar- medes sterkere end nordmuren, saaledes var mændene mere udsat for en større lidenskabens hede end kvin- derne! Hvad enten nu kirkebyggerne fandt, at liden- skaben heroppe hos os huserede lige sterkt i kvinder som i mænd, eller der var andre grunde, sikkert er, at hos os er dør i nordmurens skib ganske sjelden, og kvinderne maatte gaa ind samme sted som mændene eller muli- gens de benyttede vest- portalen. I vore stavkirkeportaler kommer hele den romanske stils frodige dekorative fan- tasi frem (fig. 99—101 ). De formelig bugner i ornamen- tal rigdom. Halvsøilerne overdækkes af bladverks- ornamenter, baade paa basis, skaft og kapitæler. Over er et siddende, staaende eller liggende, frit udarbei- det dyr. Og saa har vi dra- gene, som slynger sig sam- men. Rankerne og dyrene vokser op for at udfylde planen. Professor L. Die- trichson skjelner mellem to typer, de sognske og de telemarkiske. De sognske staar kunstnerisk høiest. Fra Sørlandet findes en gruppe figurportaler, hvor- af Hyllestadportalen med fremstillingen fra Sigurd- sagnet er bedst kjendt (fig. 102). De fremstiller: (1) Regin der smeder sverdet, (2) Sigurds sverdprøve, hvor sverdet brister mod ambolten, (3) Sigurd dræber Favner, (4) Sigurd brænder sine fingre paa Favners stegte hjerte, medens Regin sover, (5) Sigurd dræber Regin, (6) Gunnar i Ormegaarden. Enkelte stavkirkeportaler har bibelske fremstillinger: paa Hemsedal de hellige tre konger. I vore stavkirker kan man si, at den romanske orna- mentik her i landet fik sit nationale udtryk i overens- stemmelse med vort kunstneriske lynne. At der findes enkelte forbindelser mellem vor første dekorative stor- hedstid i vikingetiden og det dekorative lynne, der taler ud af vore stavkirkeportaler, kan man ogsaa gaa ud Fig. 98. Mariakirkens portal, Bergen. fra. Det nye er det klassiske løvverk, som nu kommer sterkere frem i vor ornamentik. Istedenfor talrige mindre dyr har vi den storvingede drage. Og løvverket og dragen bindes sammen med en dekorativ fantasi, som staar i sterkeste modsætning til den nøgterne norman- niske stil. Lysaabningerne er ikke blot vinduer men ogsaa for- skjellig formede glugger i væggen, ofte med fin indram- ning. De findes baade i sten- og trækirker (fig. 103— 104). Oftest var dog stavkirkens glugger runde og stod høit. Ogsaa i sten- kirker fandtes runde lys- aabninger. Ofte i korets østgavl som ved Sole kirke paa Jæderen (fig. 105) eller i vestgavlen som ved Løvø kapel. Vinduer var i stav- kirken sjeldne, da den middelalderske gudstjeneste ikke krævet saa meget lys. Ingen salmebøger brugtes. Geistligheden færdedes i det kjerteop lyste kor, mængden knælede i det halvmørke kirkeskib. Vin- duerne i de ældste sten- kirker var smaa, enten helt aabne eller forsynede med lemmer eller de kunde dæk- kes af en ramme med blære eller lærred. I vort veir- haarde klima anbragte man gjerne vinduerne blot paa sydsiden for at undgaa nor- denvinden og gjennemtræk. Hos os findes vinduernes kanter skraanende paa to maader, enten baade indad og udad, saa det trangeste punkt er midt paa murtyk- kelsen, eller ogsaa kun udvidende sig indad. Begge former optræder samtidig og har intet med tidsinddeling at gjøre. Derimod har de i Europa geografiske grænser. Den første form findes i Tyskland, Norditalien og Bur- gund, den anden i Frankrig, Spanien og England. I dette sidste land forekommer den første form i angelsaksisk tid, sandsynligvis under indflydelse fra Tyskland. I Norge findes overvejende den vesteuropæiske form, skjønt den tyske ogsaa forekommer som ved Moster, Balke og kapellet paa Sten. Ligesom ved portalerne findes der vinduer med rette overkarme (fig. 106). Undertiden dekoreres kar- mene. Fra ældre tid findes der i det trønderske flere