Norges Kirker I Middelalderen

56 Overgangstid mod gotik. — Cistercienserne. —r Klassiske strømninger. — Skrudhuset og ottekanten. Fig. 158. Ottekantet korudspring ved Alstadhaug kirke, Skogn. toskibet, desuden fik den en senere todelt forbygning og større kor. Ved Lyse kloster kan hele over- gangen til gotik dekorativt følges. Men ellers kan man ikke ved vo- re ruiner se de fornyelser denne orden bragte med sig. Mere staar igjen ved moder- klosteret for Ly- se, den maleriske ruin Fountain i nærheden af Ri- pon, opført ti adskillig gammelt nor- buerne er tilspidsede, findes ingen pilastre i aar tidligere, ca. 1135. Der er mannisk i de store søiler, men dette er det ene nye. Desuden væggen, som støtter hvælvene, kun konsoler. Hos os, som i England, har cisterciensernes tekniske overlegenhed sikkert havt stor betydning. Ogsaa i Norge har de først antydet de nye tanker, og derved paa en maade forberedt det som komme skulde. I Trondhjem saa vi der byggedes, lidt konservativt kanske, i den almindelige engelske sennormanniske benediktinermaner. Ogsaa her skulde stilens forny- elser gjøre sig gjældende. Dele af triforiet og cleri- storiet ved Kristkirken er opført med nyere stilfølelse, Fig. 159. Hoved under ottekantens gesims. og vi har et lidet byg- verk, der bedre end noget andet her i landet gir udtryk for det nye i tiden, nemlig skrudhuset (fig. 153, 155). Det er en liden kirke for sig, et af vor arkitekturs nobleste anlæg. Den virker stille og behersket denne lille kirke, trykket som den er af den store kathedral ved siden. Det indre med det overhvælvede tag, korets rolige runding, der fort- sætter skibets linje, de slanke søiler som skiller kor og skib alt gir et indtryk af noget intimt og behersket. Det er et typisk bygverk fra denne over- gangstid. De begyndende spidsbuer, hvælvkonstruktionerne, kapi- tælerne og alt det ornamentale er udpræget fra denne tid. Endogsaa et par af de typisk engelske cistercien- sermotiver paa kapitælerne gaär igjen. Arkitekt H. M. Schirmer har gjort et forsøg ved hjælp af skriftlige kilder at føre denne bygning tilbage til 1050. For mig staar denne bestemmelse simpelthen som et forsøg paa at melde os ud af det stilistiske verdenssammenhæng. Fig. 160 Vægfelt med arkader i nordre sideskib. Magnuskathedraleo, Orknø. Efter tegning af Johan Meyer. Imellem skrudhuset og ottekanten ligger ikke stor forskjel i tid, forskjellen ligger i den kunstopfatning, der har præget arbeiderne. Skrudhuset har over sig noget af cisterciensernes fornemme ro, ottekanten overgangstidens kunstneriske fylde. Mellem opførelsen af begge byg- verker ligger erkebiskop Øisteins fleraarige Englands- ophold, fordrevet som han blev under stridighederne med kong Sverre. Ottekanten blev den nye tids første arbeide i Norge (fig. 154). Det er et lidet smykke, særpræget og fuld af aand. Ingen engelsk kathedral har noget tilsvarende, for- saavidt er den ogsaa original. Her er paa et springende punkt brudt med engelsk tradition og engelsk planlægning.