Norges Kirker I Middelalderen

58 Overgangstid mod gotik. — Cistercienserne. — Klassiske strømninger. — Skrudhuset og ottekanten. Fig. 164. Kapitæl fra Hovedøens kloster. Efter tegning af arkitekt Nebelong. gammel k ristel ig, halvt byzantinsk form igjen blev mo- derne. Der er tid- ligere nævnt, at vi allerede har havt et lidet gravkapel i Trondhjem, ligesom den franske kirkes runde korafslutning ogsaa kan ha paavir- ket erkebispen ved valget af denne form. Men tilslut ligger for udsætningen i selve tiden. Som paavist er midten af det 12te aarhundrede en sti- listisk nydannelses tid. Som altid under form egnede sig for det middelalderske scenear- rangement, hvor en mar- tyrgrav var gudstjene- stens centrum. Helgen- skrinet stod i midten indenfor otte søiler med overlyset samlet paa sig. Erkebiskopens arkitekt har da udnyttet denne ide. Han saa de kunst- neriske muligheder, som denne bygningsform havde. Dernæst forstod Fig. 165. Kapitæl fra Hovedøens kloster. Efter tegning af arkitekt Nebelong. han, ved at sætte ottekanten, saadanne tider optas gamle motiver til ny behandling. Paa det rent kunstneriske omraade har man længe be- nyttet sig af udtrykket proto-renaissance — en før-renais- sance med en optagen af antike motiver. Man faar merkelig nok nu, som under andre stilbe- vægelser, der ligesom trænger en kunstnerisk udrens- ning, en forkjærlighed for det ældre, det klassiske. Rent literært merkes undertiden noget af den samme sentimen- tale længsel mod den døde antik, som man kjender igjen fra senere perioder. Dette gaar over paa det kunstne- riske. Man studerer de antike ruiner. Abbed Suger vil i sin kirkebygning i St. Denis anvende søiler lig dem, han har seet i Deokletians termer i Rom og der ellers optraadte som fri bygning, ved korets østside, at undgaa den stumpe engelske afslutning og tenderede ind paa den mere overlegne franske form. Her satte han alteret med Olavskrinet. Sandsynligvis omgit af aabne søiler uden fast omgang. Ottekanten har brændt flere gange og forskjellige stil- perioder har her afsat sin smag. Omgangens ydervæg bærer overgangstidens præg og har sikkert for endel været f i. Fig. 166. Udfoldet kapitæl fra Hurum kirke. tænker paa at føre disse sjøveien fra Italien til Fran- krige. Til støtte for disse antikiserende bevægelser greb paany en gammel stilistisk stormagt ind, nemlig Byzants. Byzants var, som tidligere nævnt, i middelalderen antikens store konservator, og den var mere: den østerlandsk- gammelkristelige tradition holdt sig her. Korstogene øgede den byzantinske indflydelse og bragte bl. a. den gamle gravkirke tilbage til Vesterlandene. Johanniterne gjorde gravkirken til sin specielle kirkeform. I Eng- land findes flere af disse runde gravkirker. Temple i London blev bygget medens erkebiskop Øistein opholdt sig i nærheden. Erkebiskopen saa, hvor udmerket denne Fi?. 167. Pilaster fra Hof kir- kes portal, Solør. 01 d sagsam 1 i n ge n. bygget af erkebiskop Øistein (fig. 154, 156-157). Oppe i triforiet og kleristoriet findes tidlig engelske vinduer, men stilen er noget mere afklaret. Ogsaa ved den maade, hvorpaa arkitekten forener sin bygning med koret, viser hans virkelige betydning og hans arrangementstalent. Korbuen regnes med rette som et af vor gotiks vakreste arbeider. I sin nu- værende skikkelse er kun lidet igjen af de ældste dele. Den faldt ned og blev opbygget efter branden i 1328. Ved siderne er dog end- nu tidlig-engelske buer bevaret, og selve arran- Fig. 168. Kapitæi fra gementet maa antas i HoPP"s'ad kirk<=- det store og hele at være fra denne overgangstid. Ottekanten staar som det vakreste minde over erkebiskop Øistein og hans arkitekt og maa vel siges at være et af de mest fuldendte arkitek- toniske arbeider, som nogensinde er ud- ført i Norge. Selve formen indbød næsten til kunstnerisk behandling og denne lille centralbygnings kunstneriske muligheder har arkitekten helt udnyttet. Omkring St. Olavs skrin har triforie- og kleristorie-høiden bygget sig op. Ved