Norges Kirker I Middelalderen

70 Unggotik i Trondhjem, Bergen, Hamar og Oslo. — Haakon den gamles stil. I korets østvæg er to med midtpost og omslagsbue. plan skriver sig vistnok herfra. Ved siden ligger et lidet vakkert sakresti med enkle tidlige inddelte gotiske vin- duer. Til denne tid hører ogsaa udvidelsen af Maria- kirkens kor i Bergen med to buespænd og to spidse kløverbladsvinduer paa hver side, vinduer bygget sammen Selvfølgelig har der i Bergen udviklet sig en egen gotisk tradition. Ved kong Haakons byg- geforetagender var en kreds af haandverkere samlet og vi ser ogsaa her en fra i den Trond- hjem forskjellig gotik. I Trondhjem havde den gotiske stil udviklet alle sine rige dekorative egenskaber. Her er en luksus og pragtudfoldel- se, som gjørTrondhjems- kathedralen til en af mid- delalderens vakreste byg verker, og der har nok stukket lidt politik bag. Erkebispen og trønder- geistligheden vilde vise sin magt, folket skulde imponeres. Ved konge- anlæggene i Bergen var tonen langt mere nøk- tern, fastere, mindre de- korativ. Det er noget af cisterciensergotiken med dens strengere holdning over bygningerne. I Trondhjem merker man ofte en sydøst- engelsk indflydelse, i Bergen en nord-engelsk netop fra den kant hvor cistercienserne i byg- ningskunsten havde gjort sig saa sterkt gjældende. Denne bergenske nuance af gotiken finder man saa igjen paa vestlandet. Der danner sig en tydelig gruppe, hvor man i et rigere materiale kan se den bergenske kunstsmag under Haakon Haakonsøn. Ikke langt fra Bergen ligger Fane valfartskirke. Den hører til de faa kirker hvis bygningstid kan bestemmes. Man har nemlig et pavebrev fra 1228, som siger den er af biskop Arne. Bispen tiltraadte 1226. Vi har ogsaa vinduer med den Fig. 198. Bergens domkirke, tidligere franciskanernes Olavskirke. rf)1 BI tiii «mû c, samme tidlige gotiske form som findes i de ældste dele af Rosenkrants taarn. De normanniske tau-forsiringer (Antoniuskorset) gaar igjen paa vinduesindramningen (fig. 216). Det store vindu i korets østside er det typisk vest- landske vindu med midtpost, spidse kløverbladsbuer, der- over firblad og øverst omslagsbue. Den gjenfindes paa flere steder og er vel det ty- piske vindu i Haakon Haakonsøn Bergensgo- tik. Paa selve Haakons- hallen synes vinduet ef- ter bevarede rester at ha været og er det nu med rette saaledes restaure- ret. Aurland og Dale kirke viser paa det ty- deligste stilens kunstne- riske evner overført til to landsens kirker. Aur- lands vestportal er høi og slank, korportalen kraftig og fast. I koret lansetformede vinduer og korbuen tilspidset (fig. 215,217). Festligere og rigere med bladverks- ornamentik er Dale kir- kes vestportal. Det viser at der i denne, efter det bevarede materiale at dømme, ganske strenge vestlandske stil, ogsaa imellem har brudt ind rigere dekorative moti- ver (fig. 200). Kvamsø er derimod strengere i sin tidlige gotik. Vin- duerne har samme form som de smaa i koret paa Fane kirke, men er blot dekoreret med rund- stav. Indgangsdøren er enkel, høi og tilspidset, samme type, som endnu domkirken paa Kirkebø, i den vestlandsk-gotiske mere markeret findes ved Færøerne, en interessant ruin kirkegruppe (fig. 206, 209). I Utstein kloster har denne vestlandske gruppe efter- ladt sig et minde, hvor stilens karakter og kunstneriske bestræbelser har faaet et fyldig udtryk (fig. 210,211,218, pi. 39). Kirken er enskibet med taarn paa midten. Koret er langt og overhvælvet med tre spidsbuede kors-