Den Polytekniske Læreanstalts første Halvthundrede Aar 1829-79

88 deres Værnepligt, og endelig de fleste, fordi de endnu ikke have afsluttet deres Studeringer ved Læreanstalten eller deres videreuddannelse, f. Ex. ved Rejser. Til de 406 indtil 1873 op- tagne Examinander, som have aflagt en Prøve ved Læreanstalten, komme af de senere optagne endnu 3337); men til de Prøver, som ere aflagte efter Sommerferien 1878, er der intet Hensyn taget. Endvidere ere de 5 Landbrugskandidater fraregnede som hørende til en anden Klasse end de egentlige Polyteknikere. Der bliver altsaa her at gjöre Rede for 434. I store Træk taget er næsten en Fjerdedel af dem som Teknikere traadt i det offentliges Tjeneste (nøjagtigere 24,7 pro Cent), en anden Fjerdedel er gaaet over til industriel Bedrift (24,9 pro Cent), en Sjettedel har valgt Lærergjerningen (16,6 pro Cent), omtrent en Syvendedel har endnu ingen Virksomhed be- gyndt (14,9 pro Cent), 7,4 pro Cent er gaaet til Udlandet, 4,4 pro Cent døde i en meget ung Alder, 4,8 pro Cent har faaet Erhverv, hvortil Læreanstaltens Forberedelse ikke var nød- vendig, og for 2,3 pro Cent har man ingen Oplysning kunnet faa.52) Iblandt de 19 for tidlig døde skylder man at fremhæve dem, som døde for Fædrelandet; de vare Officerer i Infanteriets eller Artilleriets Krigsreserve, nemlig: E. G. A. Dalgas, falden i Krigen 1848—50, F. A. Jorgensen, død af Følgerne af Felttoget 1864, G. J. Lassen, H. H. Pingel og L. W. Weitemeyer, faldne i 1864. Til Udlandet have 32 søgt. For nogles vedkommende er baade Virksomhed og Opholdssted bekjendt, men med Hensyn til andre er der nogen Usikkerhed, som gjör det rigtigst at holde dem alle udenfor Grupperingen efter Livsstilling. Det største Antal, 10, er gaaet til Nordamerika, dernæst kommer Tyskland med 8, hvoraf 4 i Hertugdommerne; den ene af dem er født der og bar som dansk Undersaat i sin Tid søgt sin Ud-