Den Polytekniske Læreanstalts første Halvthundrede Aar 1829-79
Forfatter: Adoplph Steen
År: 1879
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 208
UDK: 607 Ste 1879
DOI: 10.48563/dtu-0000082
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
98
Disse Fremtiden tilhørende Betragtninger har man troet
ikke her at burde forbigaa, hvor Talen er om at give et Billede
af Læreanstaltens Betydning for Landets Udvikling i teknisk
Henseende. Der er allerede dannet saa mange Polyteknikere,
at det selv med den Fart, Teknikkens Udvikling hidtil har taget,
ikke vil være vanskeligt at forsyne den industrielle Bedrift med
vel uddannede Kræfter; Læreanstalten maa ogsaa ønske mange
i saadanne for Landets Økonomi i det hele vigtige, selvstændige
Stillinger. Der vil endda blive nok til, at Statens og Kommunens
Behov kunne blive tilfredsstillede, og man vil stedse deriblandt
kunne finde lige saa dygtige Personligheder; thi det er ikke
altid, at den, som besidder et godt theoretisk Grundlag for sin
praktiske Gjerning, kan finde sig i de Læmpelser efter Publi-
kums og Konkurrencens Fordringer, som den private Industri
kræver. Læreanstalten har den ubetingede Tillid til de Elever,
den nu udsender til det offentliges Tjeneste, at de ville gjöre
sig selv og den Skole, hvori de ere dannede, Ære ved deres
særlige Gjerning og deres hele Færd. Saa tör man ogsaa vente,
at alle de, ved hvis Indflydelse Valget af de tekniske Kræfter i
offentlig Tjeneste sker, ville benytte disse i Reglen dygtige,
intelligente og fordringsløse Mænd, hvormed Forretningerne ere
vel tjente. Skulde man udsætte noget paa dem, saa er det det,
at Flertallet, gjennemtrængt af den Beskedenhed, som kjender
sin Videns Grænser, ikke gjör sig gjældende nok i vor Tid,
hvor Humbug og dristig Overfladiskhed har saa let ved at
trænge sig frem. Men heller for lidt deraf end for meget.
Det gaa nu i den Henseende som det vil. Læreanstalten
kan se tilbage paa det første halve hundrede Aar af sin Til-
værelse med Glæde over Fortiden, med godt Haab til Fremtiden.
Hovedsagen er, at den er gaaet frem i indre Udvikling; om den
skal være heldigere i ydre Henseende end forhen, afhænger ikke
af den selv, uden for saa vidt den maa gjöre sig værdig dertil.
Dens Historie foreligger nu, udarbejdet med alvorlig Stræben
efter objektiv Sandhed; intet er dulgt, intet besmykket. Efter-