Den Polytekniske Læreanstalts første Halvthundrede Aar 1829-79

Forfatter: Adoplph Steen

År: 1879

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 208

UDK: 607 Ste 1879

DOI: 10.48563/dtu-0000082

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 224 Forrige Næste
104 menskud, som knude dels ske ved et Bidrag engang for alle, dels ved Be- taling for enkelte Elever, eller ved visse aarlige Bidrag. Overskud af de aarlige Indtægter skulde samles til en Reservefond, og tjene saavel til Sam- lingernes Forøgelse, som til Indretningens Udvidelse ved flere Værksteders Oprettelse. — Om Indretningens Tilstand skulde aarlig, igjemiem vedkom- mende Kollegium, af Bestyrelsen gjöres allerunderdanigst Indberetning, og ved Udløbet af de første fire Aar skulde Planen underkastes en Revision.“ Efter Selmer akacl. Tidende 1834, P. 405. 2) Jfr. „Det mathematiske Studiums Fremgang i Danmark i dette Hundredaar“ af Adolph. Steen, Tidsskrift for Mathematik 1873, P. 161 følg. 3) I Betænkning af 29de Marts 1828 (jfr. Pag. 5) hedder det: „Vi tro ogsaa med Professor Ursin, at et mekanisk Værksted burde forbindes dermed. Dette kunde for nogle tjene til Øvelse, for andre til at faa fuldkomment Begreb om Maskiners Forfærdigelse. Endeligen kunne deri de fleste for Læreanstalten nødvendige Modeller forfærdiges. Herved kunde ogsaa unge Mennesker af Opdragelse faa Lejlighed til at lære ad- skillige Haandværker, uden at gjeimemgaa den for saadanne modbydelige Haandværkslære.“ 4) Betænkningen af 29de Marts 1828 udtaler sig saaledes: „Det er indlysende, at det vilde være en Vanskelighed for mange, naar man ikkun hvert andet Aar kunde indtræde i den polytekniske Læreanstalt. Dette kan ikke afhjælpes anderledes, end at der holdtes 2 Omgange af Fore- læsninger, saa at der efter et Aars Forløb begyndte en ny Omgang. Skal denne meget anbefalingsværdige Indretning udføres, maatte der nødvendigvis være flere Lærere og lod Sagen sig sikkert indrette uden at fordoble det hele Lærerpersonale.“ 5) Resolutionen lyder saaledes (jfr. Selmer 1. c. P. 418): „Vi bifalde allernaadigst indbemeldte af Universitetets Komitte ud- kastede og af Vor Direktion for Universitetet og de lærde Skoler allerunder- danigst indstillede Grundtræk af en Plan for en polyteknisk Læreanstalt, saa vel som sammes videnskabelige Forbindelse med Universitetet. Men forinden Vi allernaadigst bestemme, hvorvidt en saadan Lære- anstalt skal sættes i Udførelse, paalægges det de af Universitetet forhei komitterede Professorer saa vel som Professor Ursin at sammentræde, for i Forening at udarbejde en detailleret Plan til samme, hvilken da nærmere af Direktionen bliver Os allerunderdanigst at forelægge, tilligemed en nøj- agtig og til absolut Behov indskrænket Beregning over, hvor stor Sum der til bemeldte Læreanstalt kan kalkuleres at ville udfordres aarligen til staaende Udgifter, for at Vi kunne sættes i Stand til at bedömme, om dertil haves de fornødne Resurser, forinden Vi tage endelig allerhøjeste Beslutning- angaaende Planens Udførelse.“ 6) Reskriptet af 27de Januar 1829 (jfr. Selmer 1. c. P. 428, Lindes Med- delelser angaaende polyteknisk Læreanstalt 1849—56 P. 7) er følgende: