Den Polytekniske Læreanstalts første Halvthundrede Aar 1829-79

Forfatter: Adoplph Steen

År: 1879

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 208

UDK: 607 Ste 1879

DOI: 10.48563/dtu-0000082

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 224 Forrige Næste
114 Forelæsninger og Øvelser. § 34. Ved Undervisningen i den polytekniske Læreanstalt maa stadig arbejdes derhen, at de deltagende ikke alene erholde de foreskrevne Kund- skaber, men ogsaa en saadan Øvelse i at gjöre Brug deraf, at disse Kundskaber ikke skulle være dem som en død Skat, naar de træde ind i det borgerlige Liv. § 35. Tiden, hvori et Kursus af alle Læregjenstandene tilendebringes, er derfor bestemt saaledes, at en stadig og alvorlig Flid fordres for at følge dem, saa at derved en Vane til Virksomhed og god Tidsanvendelse kan begrundes og bestyrkes. § 86. Et Kursus tilendebringes i 2 Aar. § 37. I det første Halvaar foredrages: a) Algebra og Trigonometri, hvorved de Grundlærdomme, som fordres til Optagelse i Læreanstalten, forudsættes som bekjendte. Foruden Pore- dragene udføres Øvelser i at anvende det lærte til Opgavers Løsning. Læreren vælger saa vel i dette som i de 2 følgende Halvaars Forelæs- ninger og Øvelser, saa vidt ske kan, saadanne Exempler og Opgaver af mekanisk Fysik og Maskinlære, der kunne forberede Tilhørerne til lettere at fatte den mathematiske Mekanik, som foredrages i fjerde Halvaar. Desuden tages ogsaa ved Exempler og Opgaver Hensyn til de andre Dele af Naturvidenskaben, for derved at gjöre de mathema- tiske Sandheder mere beskuelige, og for at give Tilhørerne en mere levende Indsigt i Videnskabernes indbyrdes Forbindelse. Til disse Foredrag anvises 7 Timer om Ugen, hvoraf en Gang om Ugen 2 Timor efter hinanden til Examinator! um og til den Vejledning, som foran- lediges ved de skriftlige Øvelser, b) Naturlærens mekaniske Del, der tillige tjener til Indledning for Forelæsningerne over Maskinlæren, som maa holdes, førend den rene mathematiske Mekanik fuldstændig kan foredrages. Hertil anvendes 6 Timer ugentlig, c) Kemisk Fysik, inde- holdende Læren om Varmen, Elektriciteten, Galvanismen og Magne- tismen; 4 Timer ugentlig, cl) Læren, om de kemiske Stoffer foredrages ugentlig i 5 Timer af den ene Lærer i Kemi, e) Læreren i Kemi og Mineralogi foredrager 3 Timer ugentlig Krystallografien, baade med Hensyn paa Kemi og Mineralogi, og giver i 3 andre Timer en almin- delig Indledning til Mineralkemien og de Øvelser, der skulle foretages under hans Vejledning. 4 38. I det andet Halvaar foredrages: a) Analytisk Geometri, og Differentialregningen saa vidt, at de irra- tionale Funktioner indbefattes; 8 Timer ugentlig, hvoraf 2 Timer i Rad en Gang ugentlig, ligesom i første Halvaar. b) Optik; 4 Timer ugentlig, c) Af den samme Lærer, som i det første Halvaar foredrog Stoffernes almindelige Kemi, gives i andet Halvaar en videre Udførelse deraf med Hensyn paa dem, som især ville opoffre sig til Kfirm'mi hvortil kommer de organiske Stoffers kemiske Analyse; 5 Timer ugent- lig. d) Den Lærer i Kemi, der tillige foredrager Mineralogi, læser over de uorganiske Legemers kemiske Analyse 4 Timer ugentlig, og giver en Oversigt over Oryktognosien 2 Timer ugentlig, e) Maskinlæren, med stadigt Hensyn paa mekanisk Teknologi; 4 Timer ugentlig.