Den Polytekniske Læreanstalts første Halvthundrede Aar 1829-79

6 Prof. Zeise havde i Gaarden til Studiestræde blev udvidet og fik en lille Læsesal. De aarlige Udgifter anslog Kommissionen til — foruden Lærergager — 5550 Rd. r. S., hvortil senere Uni- versitetsdirektionen föjede et Beløb af 5900 Rd. r. S. i Lærer- gager; det hele aarlige Krav udgjorde derefter 11450 Rd. r. S. aarlig. Et kongeligt Reskript af 15. JNovbr. udtalte imidlertid, at Udgifterne maatte kunne indskrænkes til noget mindre end 10000 Rd. r. S. aarlig og forlangte Erklæring af Universitets- direktionen, om ikke c. 17000 Rd. Repr., skjænkede en Gang- for alle til Anlæget, og Tilvejebringelse af indtil 10000 Rd. r. S. aarlig maatte gjøre Oprettelsen og Forbindelsen med Universi- tetet af denne «for gavnlig Videnskabeligheds Fremme meget lovende polytekniske Læreanstalt« mulig. Efter nye Undersøgelser og Drøftelser indgik Universitets- direktionen d. 15de Jan. 1829 med sit modificerede Forslag, hvorved dog Forlangendet til aarlige Udgifter ikke kunde bringes lavere ned end til 10200 Rd. I Overensstemmelse hermed re- solverede Kongen og Ved kongeligt Reskript af 27de Januar 1829 stiftedes den polytekniske Læreanstalt.6) Ved samme Reskript bifaldes den provisoriske Plan7), for det første gjældende for 2 Aar; «hvorimod Læreanstaltens Til- værelse i sig selv ingenlunde er at anse som provisorisk», hedder det. Udstyrelsen med Pengemidler var tarvelig. Staten ydede lidt som Gave, mere ved aarlige Afgifter (paa Aviser og paa Anlæg og Overdragelse af Apotheker), mest ved Forskud, som dog skulde betales tilbage af Fremtidens Indtægter. Den fik en uhyre Gjæld til Staten, til hvis Afbetaling de særegne Indtægter skulde bruges, og naar Gjælden var betalt, skulde disse Ind- tægter ophøre. Fra det Classenske Fideikommis skjænkedes 5000 Rdl. Sølv i kongelige Obligationer; den Reiersenske Fond gav 1000 Rdl. og Selskabet for Naturlærens Ud-