Den Polytekniske Læreanstalts første Halvthundrede Aar 1829-79

10 liggende Værksted ikke tillod ham at tilbringe megen Tid paa Læreanstalten. Den Forpligtelse, han overtog med en Pension paa 300 Rd., til i sine egne Værksteder at undervise dem af Læreanstaltens Elever, der ønskede det, i Forfærdigelsen af store Maskiner, foruden at meddele Raad og Hjælp, naar for- langtes, har næppe været byrdefuld for ham. Hans Eftermand blev Mekanikus H. Poulsen, som forestod Værkstederne til deres Nedlæggelse 1860. Tegneundervisningen var lagt under Lærerne i Tegning og Maskinlære i Forening; men den benyttedes af nogle Exami- nander ikke ret meget. Uden Medvirkning deri har det næppe været, at Hetschs Assistent, Snedkermester Olsen, ikke besad tilstrækkelig theoretisk Indsigt til at vejlede studerende. Hetsch følte sig snart, ogsaa paa Grund af en langvarig Sygdom, uskikket til at gjøre Fyldest som Lærer i den deskriptive Geo- metri og foranledigede selv Ansættelsen af daværende Løjtnant L. S. Kellner som Lærer i dette Fag, foreløbig fra den 16de Okt. 1830 for et Aar. Ersins Andel i Tegneundervisningen har efter de ældste Examinanders Udsagn været lig Nul. Den skulde vel nærmest have angaaet Maskinkonstruktioner, men det følgende vil vise, at der ikke blev l®rt meget i den Retning. Et haardt Slag rammede Læreanstalten, da Schmidten efter et forgjæves Ophold i Vestindien afgik ved Døden af Brystsyge i Foraaret 1831. Men iblandt Læreanstaltens Examinander havde den endnu unge J. F. C. E. Wilkens fulgt saa godt med, at Be- styrelsen kunde betro ham at repetere det foredragne med sine Kammerater, og den noget ældre Examinand C. Ramus, Student fra 1825, udmærket sig som Forfatter af en Afhandling om de algebraiske Ligninger, indsendt til Bestyrelsen og hæderlig om- talt af den, og af en belønnet Besvarelse af Universitetets Pris- opgave 1831, saa at man kunde vælge ham til at foredrage «den analytiske Mekanik». Afholdelsen af Examen overdrog man den daværende Lektor i Astronomi C. F. R. Olufsen.