Den Polytekniske Læreanstalts første Halvthundrede Aar 1829-79

Forfatter: Adoplph Steen

År: 1879

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 208

UDK: 607 Ste 1879

DOI: 10.48563/dtu-0000082

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 224 Forrige Næste
12 Föjes nu til disse Omstændigheder, at enkelte Examinander indtraadte uden klar Forestilling om, hvad de paatoge sig og nogle med en tarvelig Fordannelse, saa er det ikke besynderligt, at kun 6 Examinander bestode i Examen 1831, alle i anvendt Naturvidenskab og den ene desuden i Mekanik. Af de andre tillodes det dog fire at indstille sig til Prøve i 1832, nemlig de tre til fuldstændig Examen i Mekanik, og den ene, for at supplere det forrige Aars Examen med Prøverne i Maskinisere. Fradrager man fra de 22 indtraadte Examinander de to omtalte Officerer og Ramus, som overgik til den mathematiske Lærer- post, var der altsaa af 19 Examinander dog 10, som sluttede deres Studier med en Afgangsprøve. Med de vundne Erfaringer henvendte Bestyrelsen sig til Regeringen for at faa billiget de Ændringer i Reglementet, som fandtes hensigtsmæssige og tildels allerede vare satte i Værk. De vigtigste Forandringer, som fik kongelig Billigelse den 22de Okt. 1831, angik Kursus Forlængelse til 2V2 Aar og den oven- for berørte nye Plan for Værkstederne.9) Ogsaa i andre Henseender arbejdede Bestyrelsen for Lære- anstaltens Vel. Ved Planens g 1 var det rigtignok udtalt som Formaalet for Læreanstalten at uddanne Mænd saavel for «visse Grene af Statens Tjeneste» som «til at forestaa industrielle Anlæg». Men for et Brødstudium, der skulde kunne stilles ved Siden af det theologiske, juridiske og medicinske, var dette kun en tarvelig Antydning, hvorpaa intet sikkert Haab kunde bygges. Med Hensyn til Polyteknikernes Anbringelse i Statstjenesten har man formodentlig baade den Gang og senere ment, at Statens øverste Myndighed altid havde det i sin Magt at anbringe de dygtige Kræfter, som udgik fra Læreanstalten, i sin Tjeneste, naar Lejlighed gaves. Hvad derimod den private Bedrift angaar, saa var den let udsat for at støde paa Hindringer i den da her- skende og skarpt afgrænsende Lavstvang. Bestyrelsen androg der- ior paa Fritagelse for de sædvanlige Lavsprøver for polytekniske Kandidater, naar de vilde drive et Næringsbrug, hvortil de i