Den Polytekniske Læreanstalts første Halvthundrede Aar 1829-79
Forfatter: Adoplph Steen
År: 1879
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 208
UDK: 607 Ste 1879
DOI: 10.48563/dtu-0000082
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
19
viser det sig, at Læreanstaltens Extrafond tillader en Udgift af
200 Rd. Sølv hvert andet Aar»! En dulig Mand, Bygningsin-
spektør Friis, var villig til for denne Sum at give hvert andet
Aar «en Undervisning, som kunde opfylde det ovennævnte Savn».
Hvis det skulde synes umuligt for den nævnte Sum at opnaa
det fornødne, saa maatte man vel erindre, hvor meget Polytek-
nikerne lærte af Tegning, Mathematik, Deskriptivgeometri, om
Materialiers Styrke, om Mörtel, brændte Sten, Ildsteders Ind-
retning o. s. v. Undervisningen behøvede kun at omfatte 1) «en
Fremstilling af, hvad Praktikerne kunde have at tilføje til det i
de øvrige Fag foredragne om Bygningsmaterialier, 2) Materia-
liernes mekaniske Forbindelse i et gjennemført Konstruktions-
foredrag og dermed forbundne Tegningsopgaver og vejledende
Forevisninger af Bygninger, som staa under Arbejde, 3) Økonomien
i Henseende til Materialiernes og Arbejdets Beregning o. s. v.»
Naar en Kandidat i Mekanik forøgede sine Kundskaber med de
her omhandlede i Bygningsfaget, «kunde der med sand Nytte
for Landet gives ham Privilegium som Civilingeniør», en Art
mekaniske Kunstnere, som vi ikke før have haft her i Landet,
men det var ønskeligt, at vi ligesom Frankrig og England kunde
have saadanne. Her skimter man det store Maal, hvortil der
fra en lille Begyndelse skulde stiles. Man gjorde smaa For-
dringer den Gang, men arbejdede utrættelig med, hvad man fik.
Forslaget bifaldtes og Bygningsinspektør Friis ledede virkelig
en Undervisning af den omtalte Art, men den passede ikke til
Polyteknikernes øvrige Uddannelse og faldt snart bort. Det var
aabenbart ikke den Vejledning, hvortil der var Trang; det var
ikke en Arkitekt, men en Ingeniør, der skulde være Lærer deri.
En i 1837 udarbejdet Plan til en Prøve i Bygningsfaget for slige
Ingeniører drøftedes, men bragtes — heldigvis maaske — aldrig
til Udførelse. Deri havde dog Bestyrelsen Ret, at en polyteknisk
Kandidat i Mekanik med de Kundskaber, han havde erhvervet,
kunde blive en udmærket Ingeniør; thi netop i Læreanstaltens
fjerde Kursus uddannedes den Mand, der nu er Landets Vand-
2'