Den Polytekniske Læreanstalts første Halvthundrede Aar 1829-79

37 de to nævnte Mænd afskedige, efter hans Anskuelse maatte naturligvis Juristerne bedre end de forstaa sig paa tekniske Sager. Og i Rigsdagen gjorde A. F. Tscherning sig altid Umage for at holde Polyteknikerne borte fra den Smule Ingeniørvirk- somhed, som Staten udfoldede. De fremkaldte derved en Sam- menslutning af Polyteknikerne, som har fremmet Læreanstaltens Udvikling, selv om deres første Henvendelse 1849 til Lærean- staltens Bestyrelse i denne Anledning ikke kunde faa synderlig anden Betydning, end maaske til at forøge Bestyrelsens Iver for at fremskynde de Forbedringer, hvortil der var Trang. Det tredie Tiaar. 1849—5». Omtrent fra dette Tidspunkt er Tilgangen til Læreanstalten i afgjort Tilvæxt, baade af Examinander og af Extradeltagere. Ved den mathematiske Adgangsexamen sigtede man strengt dem fra, som i mindste Maade antoges mindre vel forberedte til at følge med. Derved var efterhaanden en bestaaet Adgangsexamen bleven et Bevis paa god elementær mathematisk Kundskab, som flere attraaede, skjönt de ikke havde til Hensigt at fortsætte deres Studeringer ved Læreanstalten. Denne Betydning har den siden væsentlig forøget, saa at den almindelig betragtes som en selvstændig Prøve med sit Værd i og for sig. Mange, som behøvede eller havde Lyst til et grundigt elementær mathematisk Studium, Lærere, Arkitekter, Landinspektører, Studenter, deri- blandt stud, magisterii under Universitetets mathematisk-natur- videnskabelige Fakultet, de Polyteknikere, som kun vilde tage partiel Examen og derfor ikke behøvede Adgangsexamen, ønskede at skaffe sig Bevis for at have bestaaet denne Prøve og vare