Den Polytekniske Læreanstalts første Halvthundrede Aar 1829-79

Forfatter: Adoplph Steen

År: 1879

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 208

UDK: 607 Ste 1879

DOI: 10.48563/dtu-0000082

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 224 Forrige Næste
70 Læreanstaltens Stipendievæsen har i det sidste Tiaar mod- taget en ganske betydelig Forbedring. Efterat i 1870 Kommu- nitetets Bidrag til Stipendier paa 100 Rd. var forøget med 400, saa at derefter 8 Polyteknikere, som ikke vare Studenter, kunde oppebære Understøttelse af Kommunitetet, tog Universitetets Stipendiebestyrelse i 1873 det Spörgsmaal under Overvejelse, hvorledes Kommunitetet i rigeligere Maal og videre Omfang kunde bøde paa Studenternes Trang, efterat Livet i det hele var blevet dyrere, og tænkte derved ogsaa paa Polyteknikerne. Skjönt Forslaget ikke i sit fulde Omfang og først ved Finans- loven for I87o/76 blev vedtaget, saa kom Læreanstalten dog nu i Besiddelse af 8 Stipendier paa 300 Kroner istedenfor 200 og blev sal i Stand til at anvende 3000 Kroner til Lettelse for trængende Examinander, ved dermed at betale dels deres Under- visning, dels de 40 Kroner, som skulde erlægges for Prøvelsen af deres Examens-Opmaalinger og Nivellements. Den 15de Oktober 18/5 bifaldt dernæst det Classenske Fideikommis, at dets Bidrag af 600 Kroner maatte anvendes enten til fri Under- visning eller til Stipendier. Saaledes er Bestyrelsen sat i Stand til i stort Omfang at skaffe de fleste trængende Examinander den første og dyreste Undervisning fri, indtil de have taget første Del af deres Examen og vist deres Værdighed til at komme videre i Betragtning, til Opnaaelse enten af fri Under- visning fremdeles eller af Stipendier. Den stærke Tilvæxt af Deltagere i Læreanstaltens Under- visning, navnlig i Landmaaling, Laboratorieøvelser og Tegning, saavel den for alle fælles geometriske og den efter Opmaaling af Maskiner og Instrumenter, som den, der hører til Ingeniørernes Projekter og Mekanikernes Maskinkonstruktioner, har paa for- skjellig Maade krævet forøgede Udgifter. For det første blev den personlige Vejledning af de stu- derende og Gjennemsynet eller Prøvelsen af de enkelte Arbejder uoverkommelig for de Lærere, der enten slet ikke havde Assi- stance, eller i alle Fald ikke nok. Ved Tegnestuen var der