Den Polytekniske Læreanstalts første Halvthundrede Aar 1829-79

82 for ti Aar ad Gangen, dels vil man kunne indskrænke sig til runde Summer. Dertil skal saa fremdeles knyttes Meddelelse om Indtægten af Adgang til Undervisning og Examina for hvert Tiaar.50) Men da det sidste ikke er ganske udløbet, ere Ind- tægter og Udgifter for 1878/7s> optagne efter dette Aars Finanslov. Saaledes faas de i nedenstaaende Tavle angivne Tal, som be- tegne Tusinder af Rd., idet for Oversigtens Skyld det sidste Tiaars Summer ere udtrykte i Rd. istedenfor i Kroner. Åar. Hele egen Indtægt. Indt. for Adgang. Øvrige Indtægt. Udgift. 1829—38 .... 122 14 108 117 1839-48 .... 139 18 121 143 1849-58/59 . . . 177 36 141 201 1859/60-68/69 . . . 131 32 99 283 18S9/70—78/t9 . • • 142 60 82 239 De tre første Tiaar vise en jævn Stigen af Betalingen for Adgangen, og da Tilgangen er voxet i det fjerde, trænger [For- mindskelsen deri til en Forklaring. Maaske har den landøko- nomiske Undervisnings Ophør bevirket nogen Nedgang, men Hovedforandringen er frembragt ved den i Reglementet af 1860 indførte höjere Betaling af 56 Rd. aarlig istedenfor 40 Rd. for Adgangen, saa besynderligt dette end synes. Først maa nemlig bemærkes, at man, for ikke at afvige fra Universitetets Regler for Betaling for enkelte Forelæsninger og Øvelser, troede ikke deri at burde foretage nogen Forandring. Dernæst er Lærean- stalten beregnet paa et ganske frit Studium og aabner derved den uformuende, som ganske eller til Dels maa underholde sig selv, större Mulighed for at benytte dens Vejledning. Maaske vilde en större Tvang bringe flere til at bestaa Examen og samle flere Kundskaber, men Friheden har paa den anden Side den uvurderlige Fordel at udvikle Personligheden ved at lade den føle sit Ansvar og derved gjöre den bedre egnet til at