En Hedereise i Hannover

8 ninger af den kraftigere Væxt som en kraftig Bund frem- kalder, og omvendt. Har man derfor en meget mager Bund, med meget slette Læforhold f. Ex. lige ud ved Vesterhavet, og der tillige er Sandknog, saa kan det være slemt nok at faae Trævæxten frem, men det bliver ogsaa slemt paa Hannovers Nordkyst. Uagtet der saaledes vel er nogen Forskjel paa vort og det hannoveranske Clima, har denne Forskjel ikke megen Betydning ligeoverfor Hedeskovculturerne. Der er fremdeles ingen paaviselig Forskjel paa Jordbundsforhol- dene her og der, og vi burde derfor have kunnet opnaae ligesaa gode Resultater som Hannoveranerne. For noget over hundrede Aar tilbage vare de hanno- veranske Hedeegne ligesom hos os meest skovløse , og gaae vi atter 500 ä 1000 Aar tilbage eller maaskee mere, da var Heden der, ligesom hos os, for det meste skov- bevoxet. Næsten alle danske og nordlydste Moser ere fulde af store Træstammer, og Sagn og gamle Archiver melde om de forsvundne Skove. Det kan paavises om betydelige Hedestrækninger, at de endog i Middelalderen indeholdt Egeskove, saaledes f. Ex. om den store Hede mellem Meppen og Lingen i Fyrstendømmet Arenberg, der i det 13de Aarhundrede var en mægtig Skov, hvor- imod den siden den Tid har gjennemgaaet alle de hos os bekjendte Stadier fra Skov til Krat, fra Krat lil Ilede, og fra Hede til afbrændt Hede — og tilsidst er bleven en ussel gold ahlholdig Hede med Hungerrnos, kort Lyng og Hyvesandsstrækninger, saa at den ikke engang er god nok til Lledefaar. Men dens gode Dage komme nu atter, thi ifjor paabegyndtes der de storartede Darnppløinings- culturer, hvorom mere senere.