En Hedereise i Hannover

9 Altsau for noget over hundrede Aar tilbage vare Iledeforholdene i Hannover omtrent som de nu ere hos os. Skovene vare forsvundne, den magre Bund havde givet efter for Ligegyldighed, Hensynsløshed og Hede- brande, og var bleven ringere og ringere, og naar det desuagtet siden den Tid er lykkedes at forandre Landet lil at være meget skovrigt, — saa skyldes dette ikke særligt gunstige Naturforhold, ikke særlig Dygtighed, ikke særligt Held — men den Omstændighed, at Hedesagen var og er en Hovedsag for Hannover, medens den hos os kun har været en Bisag, som kun et Par Gange tid- ligere, og nu atter i den allernyeste Tid har vakt Op- mærksomhed, — saa er det et Beviis for, at vi ogsaa hos os kun behøve at lægge tilstrækkelig Vægt paa Hede- sagen , for at faae den fremmet tilstrækkeligt hurtigt og godt. Man maa ingenlunde troe, at Hedeplantningen i Hannover ikke har havi Vanskeligheder at bekæmpe. Fordomme og gammel Slendrian existerer ogsaa dernede, og endnu i 1872 har den bekjendte Forstdirectør Bur- chardt maattet tale Uedeplantningens Sag i en Artikel: «Die Aufforstung der Heiden». De ældre Culturer ere just heller ikke Mesterværker, og der findes i fuldt Maal slette og rniddelmaadige Plantager; men man er bleven ved og man har efterhaanden opnaaet megen Klarhed og Erfaring i Alt, hvad der angaaer Uedeplantning. En stor Deel af de ældre Culturer ere udførte ved Besaaeninger paa Skrælpløining; man afskrællede Hede- skjolden i Striber, lod den raadne , harvede og saaede 6ä8 Ä Fyrrefrø pr. Td. Land, og denne Fremgangs- maade seer man endnu jevnligt anvendt, tilfrods for at Resultaterne ere mildest talt maadelige. I de første Aar