En Hedereise i Hannover

10 voxer Fyrren galant, men den daarlige Jordbundsbear- beidning bringer snart Træerne i Stampe, og det saameget mere som det altfor store Qvantum Frø fremkalder en meget for tæt Bevoxning. Selv 30aarige Culturer af denne Slags havde kun 6 ä 8 Fods Høide, Træerne vare stærkt angrebne af Insecter og saae forkrøblede ud. Hos os vil en saadan Behandling sandsynligviis dræbe Bestan- den, dernede kan den vegetere og efter adskillige Ud- tyndinger langsomt arbeide sig frem til et tarveligt Pro- duct. Man kom imidlertid snart efter, at Jordbunds- behandlingen var for ringe ikke alene paa de ahlholdige men ogsaa paa de ahlfrie Heder; men man trykkede sig dog længe ved den større Udgift til en bedre og dybere Jordbearbeidelse, indtil man begyndte al reolpløie, og jeg skal nu forsøge at gjengive Hovedtrækkene i denne Slags Culturer, idet jeg ikke alene støtter mig til, hvad vi selv have seet, men ogsaa til Forstdirectør Borchardts Skrifter og til en Samtale, vi havde med denne intelligente Mand, som utvivlsomt har store Fortjenester af at have givet Uedeplantningen et solidt Fodfæste. Da jeg imidlertid kan henvise til Hedeselskabets ovennævnte Piece: «Den dybe Reolpløjning anvendt til Hedeplantning, 1872», skal jeg fatte mig saa kort som muligt. En flere hundrede Aar gammel Lyngvegetation ud- piner Hedemulden, saa at denne kommer til at see ud som graat Sand (Blysand), og dette Stof har ikke nogen Værdi for Plantningen. Under Hedemulden er der altid et Tilløb til Ahldannelse. Er Undergrunden noget leret (allsaa god) findes egentlig ikke Ahl, men et tyndt Lag Kødjord, en fedtet Masse, som Planterødderne nødigt trænge igjennem. Er Undergrunden magert Sand, findes under Hedemulden Sandahl, som endnu mindre tilsteder