En Hedereise i Hannover

Forfatter: E. Dalgas

År: 1873

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 32

UDK: 635. Gl.

Udgivet af det danske Hedeselskab.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 36 Forrige Næste
15 ifølge hvilke Lodseierne langs Anløbene kunde tvinges til at deeltage i de Vandingsanlæg, som Regjeringen paa Foranledning havde ladet undersøge og som den fandt hensigtsmæssige. Regjeringen lader da Arbeidet udføre for Deeltagernes Hegning og Udgiften tilbagebetales i 28 Aar med 6 pCt. aarlig. Men i Regjeringsprojecterne er ikke alene Vandingskanalerne og Vandfordelingen, men tillige hele Detailleanlæget indbefattet, og som oftest flytte Regjeringens Ingeniører tillige Eiendomsskjællene i Eng- arealet — Alt uden at spørge om Lodsejernes Tilladelse. Beboerne have derfor slet ingen Indflydelse paa Detaille- anlægels Udførelse, der kan ikke blive nogen Væddestrid mellem de forskjellige Liere, og Alt bliver eens og saa- ledes, som vedkommende Directeur bestemmer det. Denne kan ikke forsvare at gjøre Forsøg med nye Anlægsmaader paa Arealer, som tilhøre Lodseierne, og de gamle Maader blive derfor bibeholdte. Det lod ikke til, at Beboerne kunde fatte, at det maatte være til Skade for dem, at Detailleanlægene ikke var hver enkelt Lodseiers Sag. Den store Fordeel, at være fri for strax at udrede An- lægsomkostningerne, blændede dem, og de vare vel- tilfredse med det Skcete, selv paa Steder hvor Græsvege- tationen omtrent var udebleven. For 20 ä 30 Aar til- bage stod Nordtydskland langt foran os med Hensyn til Græsproductionen, men det er siden den Tid bleven staaende paa samme Standpunkt; de tekniske Arbeider ere smukke og gode, men det, som det kommer an paa Græsset ja det kunde være bedre. Hovedøiemedet med vor Reise var især at gjøre os bekjendte med de i Tydskland kaldte «Dam-Culturen», hvorved forstaaes en egen Maade, hvorpaa Mosejord op- dyrkes i Agerbruget- Hvad vi saae heraf var saa mærke-