En Hedereise i Hannover

Forfatter: E. Dalgas

År: 1873

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 32

UDK: 635. Gl.

Udgivet af det danske Hedeselskab.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 36 Forrige Næste
14 bredsaaes. Fremdeles lægges der megen Vægt paa at holde de unge Planter fri for Lyng, som næst Græs er deres værste Fjende; derfor pløies i brede Striber (8'med 6' Mellemrum), saa at der skal meget til, for at Lyngen kan udbrede sig over Striben fra Siderne; og derfor plantes der tæt (6000 pr. Td. Land) for at Jorden hurtigt kan blive dækket og Lyngvæxten derved forhindret. Plantninger, der ere udførte saaledes, f. Ex. i Nie- becker District, er det ogsaa en Fornøielse at see paa. Planterne vare overalt overordentlig kraftige og dannede en mærkelig Modsætning til de ældre Skrælpløiningscul- turers forkrøblede og syge Træer. Der er ikke nogen Tvivl om, at det vundne Resultat er meget godt, og at det er naaet ved en billig, hensigtsmæssig og forstandig Fremgangsmaade , og der kan heller ikke være nogen Tvivl om, at denne i det Væsentligste vil kunne anvendes hos os (see Piecen om Reolpløiningen). Vi besaae ogsaa adskillige større og mindre Eng- vandingsanlæg ved Suderburg, Celle og Burgdorf. Kana- ler, Sluser, Broer, Kister m. m. vare noget solidere og mere kostbare, end de, vi anvende hos os i Hederne, men forøvrigt fandt vi i saa Henseende ikke noget mærke- ligt Nyt. Derimod overraskede det os at see, at Detaille- anlægene nedenfor Vandingskanalerne overalt vare eens, overalt Rygbedeanlæg, og det uagtet der var de umis- kjendeligste Tegn paa, at det ikke er uden Grund, at vi hertillands ikke synes om den Slags Anlæg , der sluge formeget Vand, og hvis lavere Halvdeel næsten altid bliver suur. Grunden til denne curieuse Fastholden ved en forældet Fremgangsmaade ligger i Lovgivningen. Regje- ringen traadte, som tidligere bemærket, altfor kraftigt op i Engvandingssagen og udstedte formelige Tvangslove,