En Hedereise i Hannover
Forfatter: E. Dalgas
År: 1873
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 32
UDK: 635. Gl.
Udgivet af det danske Hedeselskab.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
13
Det eneste virkeligt Beundringsværdige ved dette Ar-
beide var den overlegne Kraft hvormed Ploven tumlede
med Jorden, og der er heller ingen Tvivl om at Damp-
pløjningen vil kunne anvendes med Fordeel paa Ahlhede,
naar denne er jevn og steenfri, og naar man har fundet
paa at anvende hensigtsmæssigere Plovlegemer og bedre
kan styre Ploven. Er Beden ahlfri, ujevn og stenet, vil
Dampploven neppe kunne concurrere med Hestepløinin-
gen, idetmindste ikke for Tiden; thi der behøves jo ingen
meget dyb Pløining, fordi Ahlen fattes, og Dampploven
vil ikke kunne undgaae mange Standsninger paa Grund
af Steen. Imidlertid agter Forstdirector Burchardt iaar
at gjøre nogle Forsøg med Dampplov paa Bakkeøhederne
og da en Beretning herom vil blive os tilstillet, er det
muligt, at jeg en anden Gang kan komme tilbage tii
samme Gjeostand.
Den vigtigste Betingelse for en god Plantning i
Hannover var altsaa en saa dyb Jordbearbejdning, at den
gule Undergrund kommer op; den næste er det rette
Valg af Planter i Forhold til Jordbunden. Man skjelner
der mere, end hos os, paa de forskjellige Slags Jord;
den bedre Hede er Granbund, den meget magre Fyrre-
bund; men selv paa god Granbund blandes altid Fyr,
fordi disse haardføre Planter skulle skjærme om de mere
kjælne Gran, og fordi de ved strax at løbe i Vejret trække
Granerne med sig, som ellers let staae i Stampe i nogle
Aar. Paa meget god Hede plantes 50 pCt. Gran og 50
pCt. Fyr, paa mindre god Hede nogle flere pCt. Fyr, og
tilsidst alene Fyr. Derimod lægges der ikke videre Vægt
paa at skole Planter i Planteskoler; man planter kun Frø-
bedsplanter 1- og 2aarige og sørger blot for, at disse
ere saa kraftige som muligt, hvorfor de radsaaes, og ikke