En Hedereise i Hannover

4 I indeværende Aars Mai Maaned have Selskabet For- mand, Hofjægermester Mourier-Petersen , og jeg paany foretaget en Reise derned, og jeg skal nu søge at gjøre Rede for det Væsentligste af hvad vi saae, Iledesagen angaaende. Først maa jeg bemærke , at der blev viist os al ønskelig Imødekommen, saa at vi fik rig Leilighed til at see, hvad vi ønskede, og til at conferere med de Mænd, som styrede de forskjellige Culturarbeider. Saavel i Danmark som i Hannover kan man spore, at der i Midten af forrige Aarhundrede og i Tidsrummet 1830—40 er bleven gjort Tilløb til at ophjælpe Hederne. I Midten af forrige Aarhundrede fik Tilløbet hos os sit Udtryk i de bekjendte Colonisationsforsøg og i Tilplant- ningen af vore Statshedeplantager; men Colonisationen gav et mindre godt Resultat og Hedeplantningen trængte ikke ind i Publikum, saa at det i det Hele taget blev ved, hvad Staten plantede. I Christian VIII’s Regjeringstid traadte Hedesagen paany frem gjennem Engvandingen; Kongen, som selv interesserede sig meget for denne Sag, lod Generalstaben ved Læssø m. Fl. foretage Opmaalinger over Aadalene i Vestjylland. Flere og deriblandt Læssø saae klart, at der var Meget at udrette, endeel unge Mænd sendtes til Tydskland, for at gjøre sig bekjendte med Overrislingsanlæg, — men atter uden al Sagen ret blev Publikums Eiendom. I Hannover har Hedesagen allid spillet en langt større Rolle end hos os. Landet er oversaaet med Uedestykker, i tidligere Tid var næsten hele Landet en slet og ret Hedeegn, og det var derfor saa naturligt, at baade fte- gjering og Folk maatte lægge en ganske særdeles Vægt