En Hedereise i Hannover

5 paa Hedesagen. Hos os derimod iaae Heden noget afsides, Hovedinteressen dreiede sig om de Egne, som ikke kjendte til lieden, og de forholdsviis faa Uedeboere mægtede saa at sige Intet. Det er derfor let forklarligt, at de 2 Tilløbsperioder førte til ganske andre Resultater i Hannover end hos os. I Midten af forrige Aarhundrede paabegyndtes Hedeplant- ningerne; men medens det hos os forblev ved de 5 først paabegyndte Statsplantager, er der i Hannover af Staten stadigt bleven plantet siden den Tid, og det saa stærkt, at der f. Ex. i Tidsrummet fra 1840 til 1865 er bleven udgivet c. P/2 Million Rigsdaler til Hedeplantningsculturer. Samtidigt have ogsaa Private taget fat, og Hedeplantnings- foretagendernes Antal og Udstrækning har, især i den senere Tid, været i Stigende. Der er derfor ogsaa op- naaet det Resultat, at alene Statsskovene i Hannover, hvoraf Størstedelen er Naaleskov, indeholde dobbelt saa stort et Areal, som samtlige private og Statsskove i Dan- mark , og at man i de hannoveranske lieder næsten overalt træffer paa unge og gamle Plantager, saa at det er sjeldent at see en Hedeegn, hvor ingen Skov kan eines. Ganske paa samme Maade er det gaaet med Van- dingssagen; den blev reist omtrent samtidigt i begge Lande; bos os fremkaldte den matte Vandingslove, som Befolkningen havde Vanskelighed ved at benytte uden Hjælp, og som derfor ogsaa have henligget omtrent ube- nyttede indtil Hedeselskabet korn. I Hannover fremkom etter vore Begreber endog altfor kraftige Vandingslove, og Regjeringen traf desuden Foranstaltninger til, at Be- folkningen kunde erholde den fornødne Vejledning, hvorfor Vandingen ogsaa kom hurtigt igang paa mange Steder.