En Hedereise i Hannover

6 Medens Udstrækningen af det præsterede Hedearbeide saaledes er meget forskjellig i de to Lande, kan man ikke sige det Samme om disses Jordbundsforhold og Clima. Vestjylland og Hannover have paa det Nærmeste samme Slags Jordbund, store Sandflader med magert til- deels ahlholdigt Sand, over hvilke der hæve sig Bakkeøer med mere eller mindre leerholdig Bund fuld af store og smaae Steen. Fremdeles findes i begge Lande en Mængde Moser og Kjær i Fladerne, flest dog i Hannover, og ligeledes en Mængde store Vandløb i Fladerne, ogsaa meest i Hannover. Jordbunden og Overfladeforholdene ere de vestjydske mærkværdig lig, og der som her kan man jevnligt af Overfladens Form og Høideforholdene endog paa Afstand slutte sig til, om Jorden er sandet dier leret, om den er steenrig eller steenfattig, om den er ahlholdig eller ikke , om det er god Plantningsjord eller ikke. Climaet har hos os i over hundrede Aar været den store Syndebuk, paa hvis Skuldre alle Hedesagens svage Sider og Synder ere bievne lagte. Naar Planlerne ikke voxede, naar en god Skov eller Plantning forfaldt, naar en Egn var træløs og naar Beboerne ikke havde Lyst til at plante — saa var det Vindens, altid Vindens Skyld, den slemme Vestenvind; man henviste til Hannover, hvor Alting lykkedes, fordi Vinden der Intet havde at betyde. Mærkeligt nok har man i Hannover længe lidt af samme Vindskræk, som nu endelig er forstummet; og mærkeligt nok ere vore ældre Hedeplantninger, ligesaavel som de hannoveranske , de fuldgyldigste Beviser for, at den slemme Vind fordetmeste er noget Snak. Hvis f. Ex. 2 Birketræer stilles jevnsides hinanden paa en Ahlhede, det ene uden at Ahlen gjennemgraves , det andet i et