Forelæsninger over Papirfabrikation
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

Linier, Denne ^taning; Anætsning giver kun et ganske avagi Relieft itan gentager Gummeringen og Styrkningen af Tegningen imod Syreangreb ved ny Indvalaning med Sværte og skrider derefter, for at gøre Tegningen modstandsdygtig imod en stackere Syre, til at indstøve Pladen ned det fineste Kolofonium x) eller Asfaltpul- ver, hvorefter det løse Pulver blæses bort, og det, der hæfter i Sværten, bringes til at smelte deri ved at holde Pladen paa en Rist hen over et Gasblus, lian kan nu ætse med en stærkere Syre og kan derefter paany guirjnere og indvalse og ætse endnu dybere og gentage dette en eller flere Gange. Naar det indatøvede Pulver smelter, driver det ned af Sidefladerne paa de forhøjninger, som Præget danner, og beslcytter disse mod at blive underminerede ved Syrens Angreb. Derved bliver disse Sider aftrappede, idet der kommer et Trin for hver Ætsning. Naar ætsningen er dyb nok, "bliver Sværten vadsket bort, og efter at man endnu en Gang har indvalset, ind-» støvet og smeltet, foretagea den sidste ætsning, den saalcaldte Renætsning, som fjerner Aftrapningerne paa Prægets Side- flader. Inden Ætsningerne afdækker man de fineste Linier i Tegningen ved med en Pensel at paaføre tynd Bogtrykkersværte xx) , d.v.g. man dækker dem saaledes, at de ikke kan angribes af Syren og ved Underminering «des helt bort. Til Stregætsning brugea sjældent andet end Zinkplader, og den fremstillede Trykplade er da en Zinkætsning. Man har imidlertid ogsaa Zintøetsninger i Halvtone - § 76, Zinltøta- ninger stiftes ligesom Galvanos paa en Trøst ok og kan ligesom disse aftrykkes Side om Side med Sats eller stereotyperes sammen med Sats til Aftryk i Hurtigpreese eller Rotationspresse. Kobberplader til Stregætsning taaler naturligvie flefe Aftryk end Zinltætsninger og ilter sig ikke saa let ved Opbevaring, men de er dyrere og giver ikke kønnere Aftryk.; 2• Dybtryk sme t odern e . § 6?, KOBBERSTIK. i£an har forskellige M a n e r e r . Her skal vi dog indskrænke os til at omtale Radering og Gravering men ikke kold JJaal, sort Kunst og Akvat in t emaner o.s.v. Radering gaar saaledes for sig: en Kobberplade spannøs, slibes og poleres med Polerstaal og bedækkes med en '' /ttsegrund eller Dæ kgrun d, der væsentlig bestaur af Asfalt, iuastiks (en Harpiks), Voks og Lampesod, og som man har indsvøbt i en Silkeklud, hvorigennem den sies, naar man gnider Klu- den imod den opvarmede Kobberplade, hvorved /-tsegrunden udbredes paa Kobberpladen i et Jævnt Lag. Dette Lag overgoder man over et saa tykt Bundt brændende Voksetabler, at de midterste soder af Man- gel paa Luft. Ved Varmen udjævnes Strøg i Ætsegrunden. Paa den mat sorte .Flade kalkeres en Tegning med rødt Smittepapir. I Reelen er det en af Kobberet!kkeroe selv udført Originaltøgning, der saa. åedes er kopieret, og som han derpaa følger med en fin, spids, rundsleben ITaal, der ridser gennem ^tsegrunden. Det løsnede Støv af denne afvidgkes med on Harefod, paa hvis Bagside der nemlig sidder særdeles fine Haar. Ætsegrunden maa ikke være saa skør, at x)Kolofonium er den egentlige ?yrreharpiks, der bliver tilbage ved Destillation af Terpentin for at fremstille kogt Terpentin. xx)fortyndet med Terpentinolie for at kunne paal^gge den med Pensel og med Voks i for at gøre den mere modstandsdygtig. 48.