Forelæsninger over Papirfabrikation
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

den springer af i Plager for Naalen, og heller ikke aaa blød, at den klæber til denne. Hvis rian er kommen til at ridse s egrun- den paa urigtigt Sted, kan man der paafare ny zit se grund, nemlig opløst i Terpentinolie. Derefter skal Pladen ætses, hvor Maalen har ridset gennem /Stsegrunden. I den Anledning omgiver man førat Pladen med en Rand af Voks mod lidt Terpentin i, for at Syren ikke skal løbe bort sidelænds. /Ætsningen sker med fortyndet .Salpetersyre eller nu i Almindelighed en Jernkloridopløsning Derefter vad • skes zatsegrunden bort med Terpentinolie, mn tager Prøvetryk □g korrigerer Pladen. Hvor Linierne staar for uldent, kan man gøre dem klarore ved Anvendelse af en Gravstik. Har man «tset et Sted fejlagtigt, kan man skrabe det og banke det paagnsldende Sted op "bagfra. Man bruger ogøaa undertiden af fælde galvanisk Kobber i de urigtige fordybninger.xx) Aftryk tagea i en Koloberstikpresse, som er et Valseværk, hvis øverete Valse er beklædt med Pilt, Kotberpladen lægges først paa et varmt Underlag og med en Balde ”en Tampon” indgnides Sværten i alle Fordybninger, og dernæst maa Pladen udenfor ?ordybningerne renses omhyggeligt for Sværten ved at vidskes ren med en Linnedbalde tg tilsidst med Haandbalden. Derpaa ligges den. paa en Jernplade og ovenpaa Pladen oftest et Lag Chinapapir paa hvis Overside der er strøget Klister, og derpaa igen et Stykke farton. Det hele valses nu gennem Valsevær- ket, og samtidig med, at herved Kobberpladen aftrykkes paa Chinapapiret» klistres dette faat paa Kartonen. Der lean kun trykkes 10 å 200 Tryk om Dagen, naar det drejer sig om virkelige Kunst tryk. Metoden er særlig dreven til Puldkommenhed af Albrecht Dürer i Begyndelsen af det 16de Aarhundrede. Ved Grav ering bliver Tegningen ligeledes kalkeret med Smittepapir paa Ætsegrunden. tøan følger den først med Radernaalen, men øaa at denne ridser ned i Pladen, og fjerner dernæst Ætsegrunden. Derefter følger man med Gravstikken de rid- sede Linier ag faar dem derved fordybede. Metoden er besværlig, da der hører megen øvelse til at undgaa, at Gravstikken forløber. En særlig øvelse kræver Skriftgravering, da Bogstaverne, som gra- veres, etaar spejlvendte. Gravering er nu vel omtrent ude af Brug. Naturligvis bliver Gravurer dyrere end Tiaderinger. Da et Kobberstik kun taaler et ringe Antal Aftryk, f.Eke. kun kan give nogle Hundrede gode Aftryk, saa bruges ofte a t forstaale Kobberstik galvanisk, f.Eks. til Bankseddeltrykning. Vore Bujksedler er dog fremstillede enten med galvanisk fældede Staalplader i uhærdet Tilstand, som holder bedre end galvanisk forstaalede Kobberplader, hvis Staalhinde kun er tynd, eller ved Bogtryk. Til Trykning af Ban .ks edler m.n. haves imidlertid Kobbersti Miurtigpresser af forskellig Konstruktion, hvis Produktion f. Eks. vedBBUDkseddeltrykning kan være 2^00 Aftryk om Dagen. x} Denne sker ef ter ? o rul en FeCl-i + Öu*4^feC12 4* CuCl, altsaa FerriKlorid (JernKLorid) Koober giver ^erroklorid -{• Kuproklorid. xx) Iførmere om Ætsning og Korrigering af Kobberstik i Krüger; Die Illustrationsfahren, 1914, 3. 172. xxx)Dette er et træfrit, tyndt, ulimet Papir af mest gul Tone. ^9.