Forelæsninger over Papirfabrikation
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

hvorpaa man smelter de nævnte Pulvere fast i den fede Farve med en Blæseflamme. Det gaar da an at højætøe Pladen»d.v.s. gøre Ætsningen kraftigere, saa at man faar et Præg i svagt .Relief Jfr. den ved Stregætsning i § 66 omtalte Fastsmeltning. I øvrigt har Zinkplader og Aluminiumplader lignende Egenskaber som den lithografiske Sten om end i ringere Grad, men byder paa den anden Side paa forskellige Fordele. Disse skal blive omtalte i § 83 under Omtalen af Zinktryk, meders vi ikke skal gaa nærmere ind paa Omtalen af Aluminiumtryk.1 2) Man har forskellige Manerer , • som vi nu akal omtale. § 70 KRIDTMNEREN. Stenen sandalibeø,saa at Gen faar en vis Ituhed, el- ler, som man siger, bliver fint kornet. Paa Stenen kalkeres dernæst en Tegning med rødt Smittepapir, - ikke med sort Smit- tepapir, da man saa bagefter ikke kan se, hvor man har fulgt Tegningen med et Stykke lithograflak Kridt, der nemlig er sort, og som man nu skal føre henad de røde Linier. Lithogra- fiskKridt bestaar af Voks, Talg, Sæbe, Salpeter og Kønrøg og giver altsaa en Tegning i fed Farve, men da Stenen er kornet, kommer Linierne til at bestaa ef en uhyre Mængde fine Prikker, ved at Kridtet rammer Stenene fine Toppe. Derpaa bliver Stenen præpareret, og, naar den skal bruges, overflødigt Gummi afvadsket. Ved Brugen bliver Stenen indsværtet med litho- graf isk Trykfarve, der er tilberedt omtrent som Bogtrykker- sværte^)»- første Gang dog Indfedtet med Linolie, og Stenen maa under Trykningen fugtes svagt før hver Indøvertning. Tryk- ningen kan ske paa en lithografisk Haandpeesse eller lithogra- fisk Hurtigpresee, hvorom senere. § 71. PmSW ELLER PEOETBGKING. Stenen akal hertil være fint afplmpet, id«t den maa være meget glat, da den med rødt Smittepapir overførte Tegning ikke skal følges med lithografisk Kridt men med en Pen med lithografisk Tusch , d er har lignende Samen- sætning som nævnte Kridt men er flydende« Linierne i Aftrykket komer da til at staa eom virkelige Linier og ikke oom en uhyre Jfeøngde smaa Prikker* I øvrigt er Fremgangsmaden som ved Kridt- maneren. 5 72. G3AVEHING. LITHOGRAFISK HAANDFRESSE OG HURTIGPRESSE. Man kan fremstille Gravurer ikke blot som omtalt ved Kobberstik men ogeaa ved Stentryk* Stenen pimpea glat af, præ- pareres, det øverste Gummilag afvadskes, og Stenen grundes med et tyndt Lag af Kønrøg udrørt i Gummi, hvorpaa man kalkerer en Tegning ved Hjislp af rødt Smittepapir. Naar man da bortskraber Grunden med en Gravernaal, der ofte har en Diamant i Spidsen, kan man se, hvor man allerede har fulgt Tegninger, ider der der frenkommer hvide Linier paa den sorte Pund i Stedet for de røde. taan gaar saa dytt med ITaalen , at man ridser ned igennem Stenene præparerede Dag. Ved derpaa at indfedte med Linolie, hæfter denne kun i de fordybede Linier, og naar Grunden nu vadskes “bort med Vand, har mn Stenens Tegning modtagelig for den lithograf i s ko Sværte, der indgnides i den ned en med Svanebo.y (et Slags Flonel} over« 1) Carl Weilandt: Der Aluminiuindruck (Allgraphie)»Hartleben© ch em. techn.Bi'bliothek.Bd. 258. 2) iian har Kridtfarve til T’rug v?d Kridtmaneren, Psnnefar-we til Brug ved den i newte Paragraf omtal- te lenmner o.s.v, 51