Forelæsninger over Papirfabrikation
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

Anvendelse af st mindre kraftigt Tryk end ved Trykning med den graverede oten. Trykningen kan altsaa sk? paa li.tho.rrafisk Hur- tigpresse. ^ndvidera op mas, at mankan faa saa mange Aftryk af aun ny oton paa en Gang, som dar er ov?rført Aftryk af den gra- Sten paa den» Laar man f, Lks. fremstiller en graveret til ølflasker, og man overfører en Længde af danne Side om Side paa den anden Sten, kan man nu tryxke f.Lke. over et Hundrede tfl-Etiketter ad Gangen med denne, § 74. AUTOGRAF!. Maar man i Stedet for at overføre Aftryk af en gra- veret Sten som beskrevet, skriver ned lithografisk Blæk, der i Samenestning ligner lithografisk Tusch, paa et Stykke limet Papir og overfører det skrevne paa en Sten og ødelægger Limen i Papiret ved at fugte det ned fortyndet Salpetersyre, hvorved Papiret slipper Blækket, faar denne jo Prag i Plan, saa at der kan trykkes med den efter passende Behandling!) . Da man ved denne Fremgangs-maade kan reproducere en Haandskrif t, har Meto- den faaet Navn af Autografi og anvAndea f.Eks. meget til Tryk- ning af Forelæsninger. Det lithograflake .Tilak flyder ikke let Pennen, saa at Skrivningen er ret besværlig, eg man ma passe paa, at nan ikke kommer til at fedte Papiret med Haanden, da der saa ved Overføringen Jccimer Fedt paa Stenen, og den da der tager imod den lithegraf1ske Trykfarve. Foruden de her omtalte Metoder for Stentryk maa endnu mnes Pctolithografi , men den vil blive cmtalt under de fctmekaniske Metoder. • / . • b. Feturnekaniske ketoder. 1 2) 1. Høj trykernetoderne, 5 75. STREGÆTSKING. Her skal Stregstsning omtales f/r det i § 66 anfør- te Tilfælde, at en Tegning ad fotografisk Vej overføres paa Me- talpladen. Jette sker da, ved at man efter Originaltagningen fremstiller et fetegrafiek Negativ, id<-t man h^lst samtidig formindsker Størrelsen, for at faa skarpere Linier (- man frem- stiller altsaa Originalt?gnin£>n større, f.jika. 1/3 større i liniaert Laal, snd nan ønsker I^-produktic-nnn), ?g d?t fotogra- fiske Negativ kopierer man paa -an paa Metalpladen anbragt lys- følsom Hinde, idst Metalplad en ladar sig spend? samman med iJ-;gativ?t i en Krpiraws, Kaar et JJ?gativ sr fromstilist, er det n bekondt gennemsigtigt, hv.r Originalen ar mørk, cg ui£ ■••nn emsigt igt, hver dc^n er hvid, d.v.st dog først, naar Negativet ;r f r e m- kaldt i Kørkdkaciin^r Jt, id;-t Billed frrind?n ar latent (skjult). Negativet maa, eom ligelMss almindelig bikendt, f i k e a r 8 s , før det kan tages ud af kørkekamret i Dags- lys ;t, idet man ved fikseringen opløser tilbagevær^ndvj lysføl- a 1X313» Oplysninger om, hvorledes da negativer cr f rem- stillade, som brug.ss i Heprcdukti; nst< kni k^n, ’g om d ?.r .?.s kald /133 og Piks , ring vil bliv a giv si i - 77• 1) Denne Behandling er dan eanirn-a, eom ?r anført i Not ;n til forregn Paragraf, id^t man dg f retrækker Anrivning vsd Overføring af Autograf!. 2) til § 64. 53