Forelæsninger over Papirfabrikation
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

let trække af t og naar Billedet saa er sJcyllet ferrst med varmt og saa med koldt Vand, har mn et skarpt fcg klart Diapositiv paa Glaspladen. Man kopierer dette paa det lysfølsomme Papir. Dernæst overføres Hinden paa en som nedenfor anført behandlet Kobb^rplaxLer‘ * ved at lægge Papiret derpaa i koldt Vand med Hinden nedad og ■ gnide Papiret med en Lineal med en Gummietrimrel i Kanten fast imod Kotogerpladen, i<et der er lagt tyndt Voksdug imellem Papiret og Gummistrimlen, Derpaa lægges Fladen med Papiret paa i varmt Vand. Derved opløses det übelste , cg da Belysningen ikke er trængt igen- nem hele Hindens Tykkelse, er det inderste Chromgelatine opløse- ligt, saa at Papiret løsner sig fra den oveiførte Hinde. Forinden Overføringen skete, er Konterpladen indstøvet med fint Asfaltpulver i en Kasse, der ender fxrkantet tragtformet nedad, og hvorunder en Blæsebælg er sat i Bevægelse, saaledes at de større Asfaltpartikler synker ned, inedens kun de letteste ■bliver holdt svævende og sætter sig paa Undersiden af den foroven i Kassen vandret indstukne Kobberplade. Asfaltpulveret er dernæst smeltet fast.paa Kotberpladen ved at holde denne over en Gas- flamme, og derved har Asfalten samlet sig i mikroskopiske Korn paa Kobterp laden. Dette gør, at naar Kot/berpladen, som vi sisal høre, senere ætses, bliver den kornet, idet Ætsningen sker imel- lem Kornene, Det er paa en saaledes med Asfaltkorn belagt Kofaberpla- cLe, at Chi cmge lat in eh inden tlev overført, og man ætser derefter -• med Jernklorid, idet man efter hinanden bruger 4 svagere og evagerø Opløsninger. Ved første Ætsning ætses de tyndeste Gelatinehinder igennem cg senere de tykkere. Den svagere Syre suges nemlig let- tere ind end den stærkere, thi Gelatinen suger des "bedret jo mere fugtig den er, og den tyndere JernKLoridopløsning opbløder den mere end. den stæi’kere.** Dette medfører, ät iaan faar Kobber pladen i Relief ♦ • Ved Ætsningen "bliver Pladen leornet, hvilket gør, at ved Indsværtningen Sværten ’bedre hæfter til Pladen, Pigmentet i Hinden tjener til at gøre det tydeligt, hvor Ætsningen skrider fremad, idet Kobberet dér bliver sortr § 80. DR.KERTENS1 DYBTRYK?1?' „ Denne Metode er en 'dlags Fotogravüre, der trykkea paa Rotationspresse, Man har derfor en Kobbercylinder i Stedet fer en Kotberplade med fordybet Præg. Det fordybede Præg i Kobtercylinderen sloffer man sig paa følgende Maade. v For at faa den regelsæts i gt overtrvlQcet mød Chromlim ' lader man den rotere i et Mørke kam er paa en Drejebænk og lader fra en over den anbragt Chromlimbeholder Chrcmliinen træde ud ad en Bundaabning, idet Beholderen er "befæstet til Forsætteren og bevæges med denne paa langs ad Drejebænken. Chromlimen lægges derfor paa i en fin Skruegang. Selv paa en stor Valse faas i knapt en halv Tine et fuldstændigt regelmæssigt Overtræk, og man kan have over trukne Valser liggende paa Lager. x) Koncentreret Jernkloridopløsning hærder ligefrem -Gelatine, eaa at Opløsningen alene paa Grund af Hærdningen diffunderer . vanskeligere gennem Gelatinen end en fortyndet Opløsning, som ikke hælder den saa stærkt. xx) Nærmere i Frankfurter Zeitung af 19^e ffebr» I9H og KLimscbJø Jahrbuch, I911, S. 2?4. xxx) Chromlim er egentlig det same som Ohromgelatine, - kun at Gelatine er en Slags særlig ren Lim. ’ .