Forelæsninger over Papirfabrikation
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

En særlig simpel Slags Træsnit, som undertiden bruges til at gengive geometriske Figurer, Diagrammer etc., viser i Aftrykket hvide Liniefr og Kurver paa sort Bund. Frenist illingen af Træsnit dertil er meget simpel, da man kun har at gravere de tilsvarende Linier og Kurver i Træets Overflade, Korrektur er vanskelig og kan kun udføres ved at udbore det urigtige Sted og indsætte en Bukgbomprop paa Stedet og skære det om. Træsnit'kan aftrykkes i Hurtigpresse Side om Side med Sats. Træsnitkunsten benævnes ofte ved det græske Navn Xylografi* La et Træsnit vel gennemsnitlig kun kan give ca, 1OQQQ gode Aftryk, trykkes ofte i Stedet for dermed med en fremstillet Galvano, der taaler ca* 10 Gange saå mnge» §6?. GALVANOS. En Galvano fremstilles efter et Træsnit- eller iøvrigt og;saa efter forskellige senere omtalte Trykplader, navnlig Zink* ætsninger - paa følgende kaade: Kan tager i en hydraulisk Presse et Aftryk af Træsnittet etc. i c, 20° varmt Voks. Voksets Relief- side indbørstes med Grafit for at gøres elektrisk ledende, pg der- over fældes en galvanoplastisk Kopi i Kobber. Kopien beskæres. For at kunne styrke Kopien ved Udstødning med Haardtbly paa Vrangen, maa Vrangen først fortinnes. Hvis man har beskaaret Kppien, saa at den er noget for stor, og udklipper noget af den ved Hjørnerne, kan man Løje dens Rande 0aalcd.es "bagud, at den danner en meget lav Kasse, hvori Udstøtningefl af Haardtbly kan fox’^gaa* Den paa Vrangen udstøbte Kopi stiftes paa en Træstok for at samme Højde, som Typei har, eaaled.es at Galvanoen kan aftrykkes i Hurtigpr&sse oidß om Side ned Sats, eller gammen med denne tjen$ som Grundlag for Stereotypering. Galvanos bruges meget i Tilfælde, hvor f, Eks. et eller flere Tidsskrifter ønsker at gengive Figurer fra et andet, idet man jo efter et Træsnit kan },ave en el-l-er flere Galvanos. Galvanos kaldes ofte GI i c h é "e s, men denne Benævnelse bruges ogsaa om forskellige andre Trykplader, navnlig Zinkætsninger. § 66. STREGÆTSNIKG. Herved forstaas en Fremgangsmåde, hvorved man til Tryk- ning anvender en Metalplade, der ved Ætsning er forsynet med et ophøjet Præg, sarn ved Trykningen kun giver sorte (eller farvede) Streger paa hvid Bund, men derimod ikke giver Halvtoner, d. e. alle de Overgange fra hvidt til sort igennem forskellige graa Nuancer, som aan kender fra almindelige Fotografier. Da det cr vanskeligt at tegne paa iaetal, anbringes Tegnin- gen i Reglen paa Metallet enten ved Overføring af en paa passende præpareret Papir ned lithografisk Tusk eller Blæk tegnet Tegning eller ved Overføring af et Aftryk af en lithografisk Sten, hvorpaa Tegningen har staaet spejlvendt, -idet Overføringen i "begge Tilfal- de finske ligner den fra Overføringsbilleder kendtet. eller Teg- ningen anbringes paa Metallet ad fotografisk Vej. I sidste Tilfælde, aom er det hyppigst anvendte, er vi imidlertid inde paa en foto- mekanisk Metode, hvorfor dette først skal omtales i § 75. • Efter Overføringen bliver Pladen °gummeret“, bestrø* get med en salpetersur Gummiopløsning, og gjort mere modstandsdyg- tig imod Syre ved Indgnidning med en Tampon med Bogtrykkersværte /, der ikke hæfter, hvor Pladen er gunmeret. Pladen ætses derefter niød ganske svag Syr© t Zink saaledcs ned Salpstersyro > Kobber og Messing med Jernklorid. Syren angriber kun udenfor Tegningens x) Den aaakaldte Pennefarve - se § 70, Noten. 47.