Et Par Afsnit af dansk Industristatistik

Forfatter: Ad. Bauer

År: 1887

Forlag: J. Jørgensen & Co. (M.A: Hannover).

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 680

UDK: 338(489) Bau gl

Emne: Særtryk af Danmarks Statistik II.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 66 Forrige Næste
596 4 Drejere. *1 < f. Ex. Familien Opitz og særlig I. C. Opitz indskrænkede sig til at udføre de kunstige Elfenbensarbejder, hvori selv Med- lemmer af Kongehuset søgte at rivalisere med dem, og hvoraf vore Samlinger eje adskillige Pragtstykker. Netop som Dyrkere af en fri Kunst gav de sig ogsaa af med andre Sysler. I. F. Grau ni anu blev saaledes 1803 det kirurgiske Akademis Dreier og efterfulgtes ved sin Død 1804 i denne Stilling af J. A. Schwartz den Ældre (f. 1750, d. 1835), Grundlæggeren af det bekjendte 1 irma. 1)gd saa bøiømte Ilof-Ivunstdrejer og Kuustkannnor-' forvalter, Schweizeren Lorentz Spengler (f. 1720, d. 1807), ialholdt baade kirurgiske Instrumenter og indsatte kunstige Tænder. Instrumentmageriet udskiltes dog efterhaanden, og Kunstdrejerne søgte at udvikle dels den kunstneriske, dels den fabrikmæssige Side af- f aget. Firmaet Schwartz blev her det ledende. J. A. Schwartz’s Brodersøn J. G. Schwartz (f. 1789 d. 1864) fik vel ogsaa — 1835 — litelen som kirurgisk Akade- mis Kunstdrejer, men fik samme Aar tillige Bevilling som Fiske- bensfabrikaut. Han holdt Lager og drev Handel med Elfenben, Ibenholt og udenlandske Træsorter, tog Patent paa en uy Konstruktion af en Spinderok og lavede desuden Kamme, Tan- genter, Knivskafter og Stativer til Parasoller og Paraplyer, hvilke tidligere næsten udelukkende blev indførte, samt anskaffede allerede i 1857 en Dampmaskine. Under hans Søu J. A. Schwartz (f. 1820, d. 1874) tik den kunstneriske Side af Faget atter Overvægten, og blandt de fra lians Etablissement udgaaede Ar- bejder kunne særlig fremhæves de 45 Elfenbens Knapper til Bedestolen i Frederiksborg Slotskirke, det Drikkehorn (efter Tegning af Peters), som de danske Udstillere i Stockholm 1866 overrakte Udstillingens Præsident, senere Oscar II, og fornemme- lig den dejlige i Elfenben udskaarue Vifte fra 18G6, en Brude- gav 6 til 1 nndsesse Alexandra. Det sr ct Spørgsmaal, oni ikkö dermed Kunstfærdigheden i dette 1 ag foreløbig har kulmineret. 1 den fabrikmæssige Tilvirkning spiller ialtfald nu Indførselen fra Idlaudet eu ligesaa stor Rolle som tidligere. Da Kjøben- havns 46 Kunstdrejere i November 1879 androg om Toldfor-