Et Par Afsnit af dansk Industristatistik
Forfatter: Ad. Bauer
År: 1887
Forlag: J. Jørgensen & Co. (M.A: Hannover).
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 680
UDK: 338(489) Bau gl
Emne: Særtryk af Danmarks Statistik II.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
646 Den bornholmske Cementproduktion.
disse Steder opsamlet for senere at benyttes til Kalkens Ud-
fældning af Sukkersaften.
Allerede i forrige Aarhundrede bestræbte man sig for at
anvende den bornholmske Cementsten. Oberst Schor fik
1741 Privilegium paa at oprette et Interessentskab til at brænde
Cement, men dettes Virksomhed varede kun et Par Aar, og i
lang Tid derefter tilvirkedes der ikke Cement paa Bornholm.
Da det kgl. Landhusholdningsselskab blev oprettet 1769, havde
det ogsaa til Opgave at tage sig af Industrien, og i 1770 sendte
det sin Sekretær Chr. Martfeldt i Forening med Henrik
Blichfeldt til Bornholm for at undersøge dens Stenkulslejer.
Ved denne Lejlighed gjorde de da ogsaa i Stenbrudene ved
Limensgade Bekjendtskab med Cementstenen, om hvilken de
udtalte, at den „kunde blive betydelig i en god Husholders
Værge, skjøndt den for nærværende er mere Ingens end Nogens
Ejendom.“ Der findes nemlig paa Bornholm to Arter Kalksten:
den ene er sort kornet og modtager en udmærket Politur, saa
at den kan bruges som meget smuk, sort Marmor, ved Bræn-
dingen giver den fed Kalk. Den anden er den her omtalte
Skifer, der hviler paa Sandstensformationen og bestaar af Alun-
skiiei, af hvis Aske man efter Brændingen kan udvinde Alun,
magei Kalksten og Lerskifer. Den har ogsaa været benyttet
som Bygningssten paa Bornholm, hvor man finder baade Kirker
og Huse opførte af den. Den mærkeligste af disse „Cement-
stenskirker som i det Hele deu anseligste Kirke paa Bornholm
ei Kliken i Aakirkeby. Det er disse Skifere, der anbefaledes
som Grundlag for en bornholmsk Cementfabrikation, men det
var først laugt senere, at der blev gjort Forsøg paa at tilveje-
bringe en saadan af Betydning.
I Begyndelsen af dette Aarhundrede var den bornliolske
Cementsten navnlig Gjenstand for Udførsel: til Flensborg, til
Vismar og til Mecklenborg og Pommern. Da forelagde i 1840
polyteknisk Kandidat J. P. Hammer (d. 1883 som Hospitalsfor-
stander i Randers) „den merkantile Industriforening“ en „Plan
til en Aktieforening til at benytte nogle i Limensgade og Om-