Et Par Afsnit af dansk Industristatistik

Forfatter: Ad. Bauer

År: 1887

Forlag: J. Jørgensen & Co. (M.A: Hannover).

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 680

UDK: 338(489) Bau gl

Emne: Særtryk af Danmarks Statistik II.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 66 Forrige Næste
646 Den bornholmske Cementproduktion. disse Steder opsamlet for senere at benyttes til Kalkens Ud- fældning af Sukkersaften. Allerede i forrige Aarhundrede bestræbte man sig for at anvende den bornholmske Cementsten. Oberst Schor fik 1741 Privilegium paa at oprette et Interessentskab til at brænde Cement, men dettes Virksomhed varede kun et Par Aar, og i lang Tid derefter tilvirkedes der ikke Cement paa Bornholm. Da det kgl. Landhusholdningsselskab blev oprettet 1769, havde det ogsaa til Opgave at tage sig af Industrien, og i 1770 sendte det sin Sekretær Chr. Martfeldt i Forening med Henrik Blichfeldt til Bornholm for at undersøge dens Stenkulslejer. Ved denne Lejlighed gjorde de da ogsaa i Stenbrudene ved Limensgade Bekjendtskab med Cementstenen, om hvilken de udtalte, at den „kunde blive betydelig i en god Husholders Værge, skjøndt den for nærværende er mere Ingens end Nogens Ejendom.“ Der findes nemlig paa Bornholm to Arter Kalksten: den ene er sort kornet og modtager en udmærket Politur, saa at den kan bruges som meget smuk, sort Marmor, ved Bræn- dingen giver den fed Kalk. Den anden er den her omtalte Skifer, der hviler paa Sandstensformationen og bestaar af Alun- skiiei, af hvis Aske man efter Brændingen kan udvinde Alun, magei Kalksten og Lerskifer. Den har ogsaa været benyttet som Bygningssten paa Bornholm, hvor man finder baade Kirker og Huse opførte af den. Den mærkeligste af disse „Cement- stenskirker som i det Hele deu anseligste Kirke paa Bornholm ei Kliken i Aakirkeby. Det er disse Skifere, der anbefaledes som Grundlag for en bornholmsk Cementfabrikation, men det var først laugt senere, at der blev gjort Forsøg paa at tilveje- bringe en saadan af Betydning. I Begyndelsen af dette Aarhundrede var den bornliolske Cementsten navnlig Gjenstand for Udførsel: til Flensborg, til Vismar og til Mecklenborg og Pommern. Da forelagde i 1840 polyteknisk Kandidat J. P. Hammer (d. 1883 som Hospitalsfor- stander i Randers) „den merkantile Industriforening“ en „Plan til en Aktieforening til at benytte nogle i Limensgade og Om-