Et Par Afsnit af dansk Industristatistik
Forfatter: Ad. Bauer
År: 1887
Forlag: J. Jørgensen & Co. (M.A: Hannover).
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 680
UDK: 338(489) Bau gl
Emne: Særtryk af Danmarks Statistik II.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Gjødningfabriker — Tændstikfabrikation.
657
Til denne Gruppe af Foretagender hørte endvidere Aal-
borg kemiske Fabriker og Gjødningsfabrik, som dog
ikke omfattede Svovlsyretilvirkning. Om Virksomheden er der
i det Følgende givet Oplysninger.
Foruden endel mindre Gjøclningsfabriker og Benmøller maa
endvidere nævnes den i 1882 oprettede Kunstgj ødnings-
fabrik i Landscrona, til hvis Stiftelse Indbydelsen udstedtes
af endel større danske og svenske Landmænd. Den forlangte
Kapital var 700,000 Kr. i Aktier paa 500 Kr., af hvilke der
tegnedes for 302,500 Kr. i Danmark. Foretagendet har imid-
lertid hidtil ikke prospereret.
Endvidere maa nævnes Kjøbenhavns Renovations-
kompagni, oprettet 1872 med en Kapital af 200,000 Rdl. En
af dette Selskab i 1873 paa Utterslev Mark anlagt Gjodnings-
fabrik blev ved en af Kbhvn.s A. nordre B. i Jan. 1874 afsagt
Dom standset som skadelig for de Omboendes Sundhed. End-
videre kan nævnes den for et Aarstid siden oprettede Kjøben-
havns Uratfabrik, der tilvirker kunstig Gjødning.
Tændstikfabrikationens Udvikling tilhører vort Aar-
hundrede og falder væsenlig i to Afsnit Fra dels meget primitive
Midler til Tilvejebringelsen af Ild, saasom Flint og Staal, dels
meget kunstfærdige som f. Ex. Platinfyrtøjer kom man i Aar-
hundredets Begyndelse til de første „Svovlstikker“. Disse vare
imidlertid endnu ikke Strygestikker, men Antændelsen frembragtes
ved at dyppe dem i en Beholder med koncentreret Svovlsyre,
hvoraf de fik Navnet „Dyppestikker“. Paa Stikken fandtes en
Blanding af klorsurt Kali med Zinnober og Sukker; det først-
nævnte Stof forpuffede ved Berøringen med Svovlsyre og derved
antændtes det næste Lag paa Stikken, hvilket bestod af Svovl.
Derfra kom man i 1833 til de første Strygestikker, de saakaldte
Congreveske Tændstikker, hvis Tændsats bestod af kulsur Kali
og Svovlantimon, og som tændtes ved at gnides mellem to Stykker
Sandpapir, og derfra kort efter til Fosforstikkerne, som ikke
behøvede nogen særlig Strygeflade og hvis Tændsats bestod af
42