Et Par Afsnit af dansk Industristatistik

MiM—m iu- owilplil .uii_________________u i^. ^ii iiimiiMgflll ß72 Kryolithbrydning. luminium, men det var Professor Julius Thomsen, som i Aarene 1849—50 paavi <te, at Kryolithen med Lethed dekonapo- neres af Kalk og Kalksalte saavel ad den tørre som ad den vaade Vej. For praktisk at anvende denne Iagttagelse erhver- vede Thomsen Privilegium paa at bryde Kryolithen mod en Af- gift til den grønlandske Handel og overalt i Danmark deraf at fremstille Natron og Lerjordspræparater. Senere dannedes et Interessentskab, der fik Tilladelse til mod en Afgift at afhente Kryolithen med dets egne Skibe, og i 1856 afsendte det første Gang et saadant, Skonnerten Sønderjylland, der vendte hjem med en Ladning af 343 Tønder, for hvilken der betaltes en Af- gift af 3 Rdl. pr. Tønde. Denne Kryolithladning forarbejdedes derpaa i Th. Weber & Comp. Fabrik ved Haderslev Da man efterhaanden fik en tydeligere Forestilling om Kryolithlagets Mægtighed, fik imidlertid ogsaa andre Selskaber Koncession paa at bryde dette Mineral. Det var Tilfældet med endnu to andre Selskaber, af hvilke det ene var dansk, medens det andet var et engelsk-grønlandsk Mineselskab i London, der oprindelig var blevet stiftet med det Formaal at bryde den sølvholdige Bly- glands, som forekommer sammen med Kryolithen, men som ikke havde fundet sin Regning herved. Intet af de to sidstnævnte Selskaber havde dog Udbytte af Foretagendet, og der blev der- for i September 1864 givet det Thomsenske Interessentskab udelukkende Koncession paa mod en Afgift til Regeringen for et Tidsrum af 20 Aar at bryde Kryolithen ved Ivigtut og af- skibe denne. Denne Koncession overdroges derpaa i Januar 1868 til „Kryolith- Mine- og Handelsselskabet/', som, da Kon- cessionen udløb den 31te December 1884, fik denne forlænget paa 20 Aar. Kryolithen forekommer kun tildels ren i Lagene; paa Overfladen findes der i den indblandet Blyglands, Kobberkis og Jernspath, og først i en Dybde af ca. 10 Fod synes Kryolithen at være renest. Efterhaanden som man kommer dybere, bliver den derpaa mere kompakt og graalig-blaa af Farve; i en