Et Par Afsnit af dansk Industristatistik
Forfatter: Ad. Bauer
År: 1887
Forlag: J. Jørgensen & Co. (M.A: Hannover).
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 680
UDK: 338(489) Bau gl
Emne: Særtryk af Danmarks Statistik II.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Snedkeriet i tidligere Tider.
589
endnu existerer Altertavlen og Prædikestolen i Holmens Kirke i
Kjøbenhavn og Altertavlen i St. Mortens Kirke og Prædikestolen
i St. Peders Kirke, begge i Næstved. Endelig maa endnu hen-
vises til det Flor, hvori Snedkeriet og Billedskærerkunsten paa
dette Tidspunkt stod i Slesvig, og Antikvitetshandlere og Sam-
lere have derfor i Nutiden gjort en rig Høst i denne Provinds.
Af de slesvigske Billedskærere er særlig berømt Hans Brügge-
rn ann for den af ham i Aarene 1514—1521 udskaarne Alter-
tavle til Klosterkirken i Bordesholm, hvilken siden 1666 findes
i Domkirken i Slesvig.
Den Udsigt til Opblomstringen af en rig dansk Kunstindustri,
som Renaissancen havde aabnet, ophørte ved Christian den
Fjerdes Død. Danmark blev indviklet i en Række Krige, og
Enevoldsmagtens Indførelse bidrog ligeledes til at tilintetgjøre
den begyndte Udvikling. I Udlandet dukkede Rokokoen op, og
de nye Enevoldskouger følte sig tiltalte af dens pompøse og
glimrende Former. Indboet i Værelserne skiftede efterhaanden
Karakter; Hovedvægten lagdes paa det Elegante, Kunstige eller
Opsigtvækkende — det er saaledes „Spejlkabinetternes“ Tid —,
og Forbillederne for Værelsernes Udsmykning saavelsom Møb-
lerne til disse hentedes for en stor Del fra Udlandet. Frederik
den Fjerde hjembragte saaledes fra Italien ikke blot de pragt-
fulde Glassager, som findes paa Rosenborg, men ogsaa flere af
de sammesteds fra hans Tid opbevarede Møbler.
Alligevel gik det danske Snedkeri ikke helt tilgrunde. Til
Bekræftelse heraf kan anføres, at Snedkerlauget i Kjøbenhavn,
der efter Laugenes Ophævelse 1613 havde faaet sin Laugsskraa
fornyet 1622, atter 1653 fik en ny Laugsskraa for Mestere og 1654
en tilsvarende for Svende. Endvidere sysselsatte Frederik den
Fjerde indenlandske Snedkere ved Opførelsen af Fredensborg;
under Christian den Sjette medvirkede de vistnok i stor Ud-
strækning ved Opførelsen af Kristiansborg og Hørsholm, og
skjøndt det inaaske væsentlig har været Bygningssnedkerarbejde,
de udførte, vides det dog, at adskillige af de endnu bevarede
Pragtmøbler fra hin Tid ere udførte af danske Snedkere. Den