Et Par Afsnit af dansk Industristatistik

i Aarhundredets første Del. 591 Professionisterne formedelst mindre Duelighed ikkun vare istand til at at levere faa Møbler af saa god Beskaffenhed, at de kunde modtages til Udsalg paa Magasinet. Med voxende Fremgang bestod imidlertid Magasinet til Juli 1815, da det ophævedes, fordi det „efterhaanden var blevet Moder til 10 å 12 andre betydelige Møbeloplag og havde mægtig bidraget til de kjøben- havnske og med disse til det øvrige danske Møbelarbejdes Fuld- kommenhed“. Englændernes Overfald og Kjøbenhavns Bombar- dement bragte mange til at søge den indenlandske Industris Frembringelser, som de maaske tidligere havde forsmaaet, — der indførtes netop dengang ikke saa faa Møbler fra England —, og den Bestræbelse efter at fremme Tarvelighed og Sparsomme- lighed, der indtraadte efter de Landet overgaaede Ulykker, stod for Møblernes Vedkommende i god Samklang med den forandredeSmag. De danske Snedkere vare istand til at tilfredsstille de Fordringer, der stilledes til dem, og dette forklarer, at det danske Snedkeri — skjøndt Perioden efter Statsbankerotten var særlig stræng — dog heldig kunde overstaa Krisen i Aarhundredets Begyndelse. Ifølge Kjøbenhavns Vejviser for 1823 fandtes der dengang ikke mindre end 13 Møbelmagasiner i Hovedstaden, og Thaarup siger i sin Statistik fra 1824, at „Møbelsnedkerarbejde af skjønne Former, Politur og øvrig Godhed gjøres i Kjøbenhavn endog til Udførsel“. Samtidig tilegnede man sig sukeessive Tidens Fremskridt. Da Brugen af Finerer begyndte at blive almindelig i Udlandet, anlagde Snedkerne i Kjøbenhavn 1828 i Forening et Finerskæreri, der bestod som Privatforetagende til 1882, og i 1837 stiftede Snedkermester Lassenius Kramp, den samme, der i 1843 oprettede „det tekniske Institut“, en „Forening af Snedkere til Kundskabers Fremme i Professionens Theori“, som understøttede en Tegneskole og udgav Mønstertegninger for Snedkere; den bestaar endnu efter i 1870 at have antaget Navnet „Snedkernes Tegneskole“. Ogsaa „Prinds Frederik Fer- dinands Tegneskole“ i Aarhus blev 1828 stiftet af Snedkere. Paa det kunstneriske Omraade blev det Wiirtembergeren G. F. Hetsch, som i 1815 kom her ind i Landet og blev Pro-