Danmarks Brændselvæsen 1811

-- 3 - som med Begreb om Begvemhed i Livet, med Folelse nok for at onske sig den, dog ikke vilde forskaffe sig den, uagtet alle Midler dertil vare i Hænde? Slig en Nation maatte vel kaldes tarvelig, men den har ikke beboet nogen Plet af den bekjendte Jordklode. Hos Individer træffes ikkC sjelden saadan Tænkemaade, men disse ere og kaldes med et brændemærkende Navn Gniere, Antager man, som er rigtigt, Arbeide til Velstandens Maalestok, og ikke dets vaklende Repræsentaciver, Guld eller Selv, saa kunne alle Tidsaldre kaldes lige rige, fordi der i Al- mindelighed ikke arbejdes over Fornødenhed. Mennestestægten befinder sig i evig Kamp mod Naturen for at aftvinge den de Nødvendigheder uden hvilke det physiske Liv ikke kan vedligehol- des. Deres Størrelse bestemmes i enhver Tids- alder efter dens Kulturgrad, og det Vaaben, Hvormed de erobres, er Arbeide. Er Fjenden staget, saa er Kampen endt, og Vaabnet Hviler indtil nye Nødvendigheder, nye Fostre af den stigende Kultur arter fremdrager Det til et ud- videt Brug. Men det er klart, at den større Masse af Arbeide ikke lægger Grund til Forø- gelse af Velstand; den modsættes kun et større A 3 I