Danmarks Brændselvæsen 1811

naturlige Drivt robes i ing"a Tidsalder synder- lig Kræsenhed Vore ældste Forfadre rovede, plyndrede, fraadsede, svirede, sioge ihjel, toge uled Vold, trods deres Efterfølgere, der dog tdec minoste af Politic øg Retspleje nodes til at tvinge sig noger i disse Poster. De gamle Nordboers Søeroverie og Krigstoge Havde maa- skee mindre end man sædvanllgen antager deres Oprindelse i en Mandhafrighed, som ikke taalte Hvile for sig selv, eller tillod ustyldige Folk at leve i Roe, end i Luvens Fordringer. Ogsaa broutede disse balstyrige Karle stedse" af deres Rov; Krønikerne glemme aldrig at bemærke Hvorlunde den og den drabelige Helt kout'tiibage, beladt med kosteligt Bytte. Dette Bytte stad- sede de siden ured; deres Medbi^dre fik Lyst til ligesnadan Stads; selv kunde de ikke forfær- dige den, eller gad ikke, da det var mageligere at rane den: Luxen ftrdrede den; Kulturen Havde endnu ikke hævet dem til ordentlig Han- del; de vare derfor og forbleve indtil videre Rovere, Ransmænd, Krigsstagtere. Det var for en stor Deel Luxen, selv i de saa kaldte tar- veligste Tidsaldre, der ledte dem ind i uende- lige Rækker af de forvorpneste Misgjerninger.