Danmarks Brændselvæsen 1811

— 150 - aaben ? Hvorledes vilde man gaae den Brænd- selmangel iursde, sorn kunde indtræffe, naar Lan- det, for en flor Deel, uomgjengelig behøvede Forsyning derfra, og denne glippede ? De samme Vanskeligheder omringe ogsaa det Haab at benytte de store Skatte af fortref- felige Gteenkul i Gronland og Island, samt det herlige Brændsel, den islandske Surturbrand. Man har ofre undret paa at der endnu ikke er opdaget Gteenkul i Norge, hvor dog ellers allerede saa mangfoldige Fossilier ere opdagede. Det er umuligt at sige hvad der er eller ikke, da dette Lands naturlige Beskaffenhed hidtil er kun lidet kjendt. Men fordi et Land er bjerg- fuldt og har mange Mineralier, er det ingen Folge at det har alle. Saaledes havede schvei- zerste Alper kun saare faae Anvisninger til Me- taller. De geognostiste Omstændigheder, som robe Steenkul, ere hidtil ikke fundne i Norge, og disse maatte dog meget snarere findes- end Steenkullene selv. Man har der endnu ikke truf- fet Fløzbjerge, især ikke Basalt og Skiverlerens *) Formationer, som er et næsten ufeilbart Mærke paa Steenkul. *) Schieferthon. ikke Leerskiver (Thonschiefer), som aldrig bryder med Steenkul.