Danmarks Brændselvæsen 1811

— 164 — kunde synes at den allerbedste/ fasteste Tørv ikke efter ÄEltning øg Tørring kan vorde fastere end den er af Naturen; imidlertid maa dog Forbe- dringens Aarsag ligge i at Tørvens Dele blive bragte nærmere sammen og fuldkomnere blanr dede end de vare i Møsen selv. Det er ogsaa rimeligt, og tildeels vist, at Tørven ved denne Operation mister nogle Dele, som Svovl, der altid er en skadelig Ingrediens i Brændsel, og Garverstof (Tannin), som maafkee svækker Brændbarheden; hvilke Dele udludes for det meste ved Hjelp af Vandet der bruges under ZEltttingen. Men da dette ikke kan skee ved den sædvanlige ZEltemaade, saa maae Tørvens For- bedring ved denne blot beroe paa den større Fasthed den giver. Ved Saftningen bør Tørvmassen være vel forsynet med Vand, jo mere jo bedre, og LClt- ningen maae fortsættes meget længe for at faae Tørven saa god som den kan blive. Naar Mas- sen er æltet saa længe, at den begynder at vorde haard, formes den. Dette Arbeide forrettes paa adskillige Maader; men ved ingen af dem skeer hvad der burde, nemlig at ben formede Torv sammentryktes. Det simpleste var we& Hænderne at danne og trykke Tørven i smaae