Danmarks Brændselvæsen 1811

— 1 65 — Klumper, som Sneebolde. Derpaa maatte Tor- ringen stee faa hastigt som muligt, og uden at Torven igjen vorder vaad, hvorved dens God- hed rueget forringes; følgelig maatte den fore- tages i dertil indrettede Torrehuse. Naar ALltningen ffal være tilstrækkelig kan den blotte Trædning med Fødderne eller Plud^ ring ikke forstaae. Bedre er det at ælte Tørven i en Trosse med Heste eller Stride, eller med en Karre, saaledes som bruges til Leer ved Tegl- brænderier. Men allerbedst var det om ufitt dertil havde et Mastinerie, omtrent af den Ind- retning, som bruges til Froets Knusning i Olie- møller. Vel vilde dette Arbeide gjøre Tørven dyr; men det kan ogsaa forbedre den i den Grad, at en Kubikfod deraf er mere end dobbelt saa drot som en Kubikfod Bøgebrænde, og følgelig var det altid fordeelagtigt. I sin naturlige, utørrede Tilstand, som den graves op af Mosen, besidder Tørven en større eller mindre Klebrighed. Det er en Høist- mærkværdig Omstændighed, at denne Egenskab forsvinder naar Tørven en Gang har været ret gjennemtørret, og kommer ikke igjen naar den siden bliver vaad. Tørvens Forædling ved ZElU