Danmarks Brændselvæsen 1811

— i 66- ning kan derfor ikke foretages rned tørrede Torv, men blot nted den nysgravede, og detgaaer ikke heller an at forme æltet Tørvesmuld, som Har været tort, da det aldeles lugen Fasthed kan modtage. Paa denne Klebrighed grunder sig en anden afTorvens gode Egenskaber, nemlig den, at den under ZEltningen kan blandes med en Mængde Ting, der deels forsger den brændbare Masse, deels forstærker dens Virkning. Herved frem- kommer konstigt Brændsel. Adskillige Ting, som i og for sig selv ikke ere tjenlige til Brændsel, eller dog er flet Brænde sel, kunne ved en vis Tilberedelse vorde meget flikkede dertil. Saadanne ere Lov, smaae Qvi- sie, Tang, Saugspaaner, Lyng, Hovlspaaner, Garverbark, Straae, LErtehalm, Tørvsmuld, Steenkulgruus o. m. Alt dette, Straae til- deels undtagen, er nu næsten ingen Nytte til, og har derfor ikke heller nogen egentlig Værd. Den hele Priis hvortil det, forvandlet til Brænd- sel, kunde ophøies, bliver derfor en veen Fordeel og Levebrød for en stor Mængde Menttefler. Værdien af Industrien ved vore nu brugelige