Danmarks Brændselvæsen 1811

— I88 — den verticals Linie. J dens Masse findes aldrig - inoget Dyr, ikke engang Infusionsdyr, og Plan» ter groe sjelden, ja neppe nogensinde deri. Udsættes den levende Torv for Luften, saa tørres den, og synes nu aldeles at Have foran- dret sit Væsen. For var den blod, og kunde lettelig ffjæres, nu kan den knap deles med noget skjærende Værktoi. Forhen modtog den ler Vand, lod sig udtvære deri, saa tyndt man vilde, og kunde formes til sammenhængende Stykker; nu derimod modstaaer den overmande længe Vandets Indtrængen, og karl ikke lade sig udblode eller udtvære fil en tynd Masse. Ved Hjelp af Riv- ning og Trykning kan den kun udsuruldres i Vand, men bliver efter Torring usammenhængende, og lader sig ikke forme tU faste Stykker. Det synes som den forste Tørring og den vaasolgende Blan- ding med Vand derover den gaudske dens natur- lige Klebrighed, dens plastiske Egenstab. Og- saa indsvinder den betydeligt. I tørret Tilstand besidder den en Høi Grad af Brændbarhed, der mere yttrer sig, ved Gjen- nemglødntng end ved stærkLue. Undertiden ro- ber den ved Forbrændingen meget Svovl, der angriber Kjekkenkarrene.