Danmarks Brændselvæsen 1811

' — 189 Den levende Torvs Masse synes at bestaae af smaae grynede Korn; den har et jordagtigt Udseende og jordagtigt Brud. Undertiden et dens Textur lamellos ; luen aldrig kan dens Ud- seende forlede nogen opmærksom Betragter til Holde den for en Sammenvæv af Planterodder. De findes rigtig nok deri, ure!; gandffe fjender lige fra den ovrige Masse, som de let skille sig fra, naar den torrede Torv brækkes eller smul- dres. Som frenrnrede Dele i Torven forekom- mer undertiden Blade, fiadtrykkede Stengler og Rodder af sluaae Planter. Op mod Mosens Overflade tabe de for anførte Egenskaber sig noget, saa at Torven grad- viis op efter er mindre klebende og Homogen, samt mere blandet med Rodtrevler, Blade og Plantefibre. Ved den Linie da Torpen iMosen er tor, forsvinder den egentlige eller levende Torv. Her kommer den dode Torv, det er, et Lag af den egentlige Torv, som ved at befinde sig i Mosens Vandskorpe, ofte har været udsat for Luftens afvexlende Virkninger, og derved blevet udtorret, hvorved den har erholdt alle den Lorrede Torvs nysbefkrevne Egenskaber. Jdette Lag kunde Planter groe, derfor indfandt de sig her, og dannede efterhaanden et Lag Muldjord,