Danmarks Brændselvæsen 1811

- 257 — Grundforraad af Brændsel, da man har ikke bestemte Udsigter til at det nærværende Forbrug vil betydelig formindskes. Og da vi i det Fore- gaaende have beviist, at denne Grundforraad formindskes meget, deels ved Skovfældninger, deels ved Agerdyrkningens Indgriben i Lyng- hederne, saa er det klart, at det Herværende Forbrug inden en fole Tid kan lede tit Brænde- mangel. Det Material, som forst vil fattes, bliver Ved. Men inden Mangel indfinder fig, vil al Mangels Forvarsler: Ejeldenhed øg høj Priis, deels forkynde Faren, deels nogenlunde fore- bygge dens Yderlighed. Sparfomhed paatræn- ger sig da selv, vist nok som en vranten ubelei- lig Formynders men derfor ikke mindre som en nyttig, velmenende Ven og Paapasser. Af alle Midler imod Mangel er intet na- turligere end Besparing, naar denne kan anbrin- ges ; og at den kan det, er oiensynligt. Lige- som det da i Nødsfald bliver det Hjelpemiddel, man forst griber til, synes det ogsaa at være det eneste, som kan erholde kraftig Medvirkning fra Statsbestyrelsens Haand. Man kan ikke uliskjende det tvungne i at opsoge Regler for - sin private Oeconomie og Huslige Indretninger R